Dansk hest til Helen Langehanenberg

11-09-2015 11:06

Helen Langehanenbergs sponsor, det tyske Gestüt Eisner, har investeret i en danskavlet unghoppe, som den succesfulde rytter skal ride, når hun er tilbage i sadlen efter barsel

Copyright Ridehesten.com
Marlene Kirial Hylleberg og Osterfeine-Kirial ved rideprøven i Schliecka, hvor hoppen bl.a. opnåede et 9-tal for galop.

Den tyske toprytter Helen Langehanenberg venter sit første barn og har termin i november månd. Når hun i 2016 er tilbage som aktiv rytter, skal hun bl.a. genoptage ridningen af den nu 3-årige trakehnerhoppe Osterfeine-Kirial e. All Inclusive/Herzensdieb, der er avlet af Marlene & Heine Kirial Hylleberg, Viborg. Hoppen er registreret i det tyske trakehnerforbund og blev i sommer solgt fra Stutteri Kirial til det tyske Gestüt Eisner.

- Helen har været så glad for at ride på Feine, at hun ville fortsætte, så længe graviditeten tillader det. Det bliver meget spændende for os at følge Osterfeine-Kirial og Helen Langehanenberg på konkurrencebanerne i fremtiden, fortæller Marlene Kirial Hylleberg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner