Succesfuld masterclass i weekenden

13-10-2022 15:58

Trine Askjær-Jørgensen

Det blev en meget succesfuld masterclass med tilhørende gallamiddag lørdag aftenen, som blev afholdt i de smukke rammer på Broholm Slot og Ridecenter i den forgangne weekend, hvor prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein lærte fra sig

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Louise Trabjerg
Nyheden fortsætter efter annoncen

En god flok ihærdige tilskuere, en række dygtige ryttere, både unge og ældre og mere eller mindre erfarne, og en dygtig underviser og formidler – det var opskriften på weekendens masterclass, som endte med at blive en stor succes.

Tidligere landsholdsrytter i dressur gennem mange år og landstræner i dressur fra 2017-2021, prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, var taget til Broholm Slot og Ridecenter for at holde en såkaldt "Masterclass" den anden weekend i oktober.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Her var flere af landets bedste, unge dressurryttere som blandt andet Karoline Rohmann, Kristian Würtz Green og Annebelle Rehn at finde i hallen på deres heste, da de lørdag og søndag deltog i masterclass både om formiddagen og om eftermiddagen.

Også nogle ældre og mere erfarne ryttere, heriblandt var Per Sandgaard og Anne-Mette Sølbeck, modtog undervisning af prinsessen og bidrog således til at demonstrere hendes teorier og teknikker.

I det næste nummer af magasinet Ridehesten, november 2022, som udkommer den 30. oktober, kan du læse meget mere om det spændende arrangement og ikke mindst de guldkorn og den enorme mængde viden prinsesse Nathalie delte ud af.

Copyright Ridehesten.com
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Charlotte Eggert Eggertsen (tv.), som sammen har arrangeret masterclass. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner