Nina Marie Villadsen
Forskerne inddelte 49 ponyhopper i syvårsalderen i tre grupper: Én gruppe, der blev stresset inden en indlæringsøvelse, én gruppe, der blev stresset efter en indlæringsøvelse og en tredje gruppe, der slet ikke blev udsat for stress.
Alle 49 ponyhopper fik først vurderet deres temperament ud fra fem dimensioner; frygtsomhed, selskabelighed i grupper, reaktion over for mennesker, motorisk aktivitet og følsomhed over for berøring
Ponyerne blev stresset ved at blive udsat for 20 uforudsigelige uvante begivenheder, fra ukendte genstande til høje lyde og pludselige bevægelser.
Indlæringsøvelsen bestod i, at hver pony skulle røre en kegle på jorden, for at få en godbid. Øvelsen blev gentaget efter en uge, for at afgøre om der var nogle indlæringsforskelle mellem de tre grupper.
Undersøgelsen viste, at indlæringen varierede i forhold til, hvornår hesten var blevet udsat for stress. Heste stresset før indlæringsøvelsen havde mere succes i starten af indlæringsøvelsen end ikke-stressede heste.
Otte dage senere under gentagelsen af øvelsen, forbedrede de ikke-stressede heste deres præstation, mens det samme ikke var tilfældet for de to øvrige grupper.
Undersøgelsen viste også, at hestenes temperament påvirkede indlæringen, men kun ved påvirkning af stress.
Direkte påvirkning af en stressor øgede indlæringen, men mindet om stressoren forringede indlæringen, når øvelsen skulle gentages efter en uge. Denne negative effekt var større, når hestene blev udsat for stress efter indlæringsøvelsen, end før øvelsen. Dertil var effekten større endnu hos frygtsomme heste.
Kilde: Horsetalk
Find hele undersøgelsen her.