Maja Golles
En af årets nyheder på Store Hestedag er introduktionen af en hunde- og jagtudstilling. - Med tanke på at mange hesteejere også holder hunde og har tilknytning til jagt, er det en oplagt mulighed for at skabe et arrangement, hvor der er noget af interesse for hele familien, fortæller sekretariatsleder Thor Nielsen. Dermed kan familier, udover at se de mange heste, også hygge sig med at se på præsentation af forskellige hunderacer og agilityshows. Stor fotokonkurrence Et af årets andre, spændende initiativer, er den store fotokonkurrence, hvor årets bedste fotos fra Store Hestedag 2010 kåres. Vinderen får et gavekort på kr. 2500,- sponsoreret af Horse House. For at deltage skal du blot uploade dit bedste foto fra Store Hestedag 2010 på Store Hestedags fanside på Facebook. Her kan du også holde dig løbende opdateret med nyheder om Store Hestedag. Du kan læse mere om arrangementet i en tidligere nyhed her på siden samt på arrangementets egen hjemmeside - se mere via links til højre!