Store Hestedag Cup afgjort i Ringsted

05-09-2020 20:55

Annika Knudsen Lorentsen

I dag blev finalerne i Store Hestedag Cup afviklet hos Ringsted Rideklub, og for ponyer vandt Sofie Kamp Nielsen, mens Karina Bülow vandt for hestene

Copyright Ridehesten.com
Sofie Kamp Nielsen. Foto: DRF

Store Hestedag Cup er en stilturnering i terrænspringning, og formålet med cuppen er at introducere ryttere til militarysporten. Turneringen har fokus på, at man kan ride terrænspringning under trygge forhold. 

I dag blev finalen 2020 afviklet hos Ringsted Rideklub, som i weekenden har været værter for militarystævne. Ponyrytterne skulle ride 60 cm og her var der 9 deltagere til start. Bedst af dem var Sofie Kamp Nielsen med ponyen Gwenside Casanova e. Tynybryn Bobby Cazzler/Gwendraeth Danny Boy, og sammen opnåede de en karakter på 18.

Andenpladsen gik til Iben Fertner med Paradises Apple Jack e. Innellan Kestrel/Øxenholm Godot (opdr. Jens Emil Mortensen), mens tredjepladsen gik til Olivia Augustinus Johns med Hooghei's Jorrit e. Frodo's Boy/Verdi. 

Copyright Ridehesten.com
Karina Bülow. Foto: DRF

Karina vandt med Zaniel
Hos hestene var det Karina Bülow der med Foldbjerggårds Zaniel e. Blue Hors Zack/Fanal Prydsholm der sikrede sig sejren efter de for et flot ridt endte med en karakter på 17,7. 

Hestene red 80 cm, og Karina sikrede sig sejren med 0,9 ned til andenpladsen, som gik til Janne Falkenberg med Solgården Isbella e. Chopin/Gervantus (opdr. Bent Frederiksen). Tredjepladsen gik til Dorthe Jeannette Kristensen med La'Visse e. Ladoga/Campesino (opdr. Steffen Sunesen). 

Se resultaterne fra dagens klasser her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner