"Store forsamlinger" er 1000 - i Holsten

20-04-2020 16:23

Britt Carlsen

Mens vi herhjemme sukker efter at få tal på, hvad regeringen mener med "store forsamlinger", så har man i Slesvig-Holsten, lige syd for grænsen, sat tallet til 1000

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

På grund af corona-krisen er der sat loft på, hvor mange personer, der må samles. Herhjemme fastholdes forbuddet mod store forsamlinger til udgangen af august, og samme deadline kan genfindes syd for grænsen. Hvor vi herhjemme sukker efter at få tal på, hvad regeringen mener med "store forsamlinger", så er det afklaret i Slesvig-Holsten og Mecklenburg- Vorpommeren, hvor definitionen er 1000 personer, skriver St.George
Fra den 4. maj bliver der i denne Nordtyske region åbnet op for udendørssport som tennis, ridning og golf. Ved udgangen af måneden ønsker staten Slesvig-Holsten at have indført regler for en gradvis åbning. Så der vil ikke være arrangementer med 1000 deltagere med det samme.

I lighed med det danske rideforbund har det tyske forbund stort fokus på at få en afklaring for hele Tyskland. Generalsekretær Soenke Lauterbach udtaler: 

"Uanset dette er vi forpligtet til at sikre, at konkurrencer kan finde sted igen på en ikke alt for fjern dag X inden 31. august - bare ikke som et større arrangement. Det er meget sandsynligt, at de første arrangementer derefter vil skulle finde sted under særlige forhold, dvs. med strenge regler for afstand og hygiejne, ”vurdere Lauterbach.

Det er endnu ikke klart, hvornår denne dag X vil være.  "Vi er taknemmelige for enhver klub, der tilbyder vores aktive ryttere et stævne så hurtigt som muligt for at komme tilbage i sporten. Vi gør også vores bedste for at gøre det lettere for arrangører og rytter at vende tilbage til det normale. Vi formulerer i øjeblikket en retningslinje, som vi også vil bruge til at vise politikere, hvordan tilbagevenden til ridestævner kan fungere."

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner