Stinna Tange skal ride Blue Hors-hest

14-06-2019 12:51

Camilla Tiefensee Schrøder

Pararytteren Stinna Tange har nu fundet den hest, der skal afløse Horsebo Smarties, som hun vandt dobbelt VM-guld med sidste år. Hun har kastet sin kærlighed på en ganske ung 5-årig vallak fra Blue Hors

Copyright Ridehesten.com
Cristian Tudela Ruiz har stået for uddannelsen af Soletto, inden Stinna overtog tøjlerne. Foto: Blue Hors
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gennem de sidste måneder har Stinna Tange prøvet forskellige heste på Blue Hors, og nu har hun fundet et perfekte match i den 5-årige vallak Blue Hors Soletto e. Sorento/Belissimo M (opdr. N.F. ten Heuvel de Vries), som nu er stillet til hendes fulde disposition. Det skriver Blue Hors.

–  Jeg er mega stolt og beæret over at få så talentfuld en hest stillet til min rådighed, som kan være med til at fremme min ridemæssige karriere, udtaler den succesfulde paradressurrytter, som bl.a. vandt dobbelt guld ved World Equestrian Games i Tryon 2018 med Horsebo Smarties, som efterfølgende blev pensioneret fra sporten.

Godmodig 5-års
Stinna har nu haft Blue Hors Soletto hjemme ved sig i 14 dage og er allerede kommet utrolig tæt på ham i den korte tid, der er gået. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Mange vil måske undre sig over at jeg har valgt så ung en hest, fortæller Stinna, –men han er en godmodig og tillidsfuld hest, og jeg følte mig fra starten tryg og godt tilpas på ham.

Det er især mentaliteten, der er med til at definere den gode parahest. Det handler om at få samspillet mellem hest og rytter til at gå op i en højere enhed, så hesten udfører dressurøvelser korrekt vha. så fine og usynlige hjælpere som muligt. I Stinnas tilfælde rider hun f.eks med 2 piske, og også det har Soletto taget utrolig godt imod.

Allerede til foråret regner Stinna med, at hun vil være at finde på stævnepladserne med sin nye firbenede partner.

Copyright Ridehesten.com
Det er især mentaliteten, der er med til at definere den gode parahest. Det handler om at få samspillet mellem hest og rytter til at gå op i en højere enhed, så hesten udfører dressurøvelser korrekt vha. så fine og usynlige hjælpere som muligt. I Stinnas tilfælde rider hun f.eks med 2 piske, og også det har Soletto taget utrolig godt imod. Foto: Blue Hors

Blue Hors vil fremme dressursporten
Som et led i ambitionen om at fremme dressursporten ønsker Blue Hors at fastholde og udvikle de ryttere, som har forudsætningerne og talentet til at gå hele vejen. Én af de ambitiøse ryttere, som har ridemæssige kompetencer blandt de allerbedste i verden er netop Stinna Tange, og derfor ønsker Blue Hors at støtte hendes karriere ved at stille hesten til rådighed.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner