Stinna Tange nomineret til Årets Bedste Atlet

05-10-2018 15:28

Det internationale rideforbund FEI har nomineret Stinna Tange Kaastrup til Årets Bedste Atlet – altså verdens bedste ridesportsatlet. Der fire nominerede til prisen, der uddeles ved en ceremoni i Bahrain den 20. november

Copyright Ridehesten.com
Stinna og Smarties, VM 2018. Foto: Louise Kastrup Lindgaard

En kæmpe anerkendelse
Det var en meget rørt Stinna, der fredag modtog beskeden om nomineringen.
- Jeg blev bare så rørt, da jeg åbnede mailen, og der stod, at jeg var nomineret til Bedste Atlet. Paradressurryttere nomineres oftest i Against All Odds-kategorien, men det her er altså Bedste Atlet – på lige fod med raskrytterne. Det er en kæmpe anerkendelse – både for mig men også for paradressursporten som helhed. Jeg er så stolt, fortæller Stinna til Dansk Rideforbund

Stinna og Horsebo Smarties har kun været makkerpar siden 2015, men på den korte tid har de opnået næsten alt (bortset fra PL-guld). Med to guldmedaljer var de den helt store oplevelse, da der i september var VM i paradressur i Tryon, USA. Den 24-årige fynbo, der er født uden ben, leverede samtidig karrierens vel nok bedste ridt i kür-disciplinen, hvor hun satte personlig rekord med 78,947 %. Desværre ved Stinna allerede nu, at hun ikke får mulighed for at få Smarties med til PL i 2020, og derfor er hun på jagt efter en ny firbenet makker, der kan hjælpe med at sikre det eftertragtede PL-guld til samlingen.

Stem på Stinna
Det internationale rideforbund FEI uddeler hvert år priser til Best Athlete, Rising Star, Best Groom (Hestepasser), Against All Odds og Solidarity. Der er fire nominerede i hver kategori, og afgørelsen falder med 50 % vægt på jury-stemmer og 50 % vægt på en offentlig afstemning. Afstemningen løber fra 5. – 15. oktober, og der kan stemmes HER 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner