Camilla Tiefensee Schrøder
Stinna Tange Kaastrup var med to guldmedaljer den helt store oplevelse, da der i september var VM i paradressur i Tyron, USA. Den 24-årige fynbo, der er født uden ben, leverede samtidig karrierens vel nok bedste ridt i kür-disciplinen, hvor hun satte personlig rekord med 78,947 %.
De imponerende resultater har også vakt opsigt i IPC (Den Internationale Paralympiske Komité), der nu har nomineret Stinna til ’Allianz Athlete of the Month’ for september. Det skriver Parasport Danmark og Dansk Ride Forbund.
Der er fem kandidater i spil til prisen, og vinderen findes efter en afstemning på hjemmesiden Paralympic.org. Afstemningen løber frem til onsdag den 10. oktober.
Tidligere har blandt andre Daniel Wagner, Peter Rosenmeier og Lisa Kjær Gjessing været nomineret til Månedens Atlet, men endnu er det ikke lykkedes en dansker at løbe med hæderen.
De øvrige nominerede: