Thomas Bach Jensen
De har kun kendt hinanden i ganske få måneder, men Anna Kasprzak og Stasia Eg e. Stedinger/ Akinos (opdr. Bodil Eg) har fået en forrygende start på samarbejdet og tog sejren i MB2 ved deres første stævnestart i kolding i weekenden.
Stasia, der til daglig lyder navnet Bodil, får ros for sin lyst og vilje til at samarbejde og det viste sig hurtigt, at Bodil var taget til Kolding for at vise, hvad hun kan.
- Hun var rigtig dygtig i lørdags. Der er stadig ting, vi kan arbejde med, men hun klarede det fint, og jeg er meget tilfreds, fortæller Anna, der tog sejren med en samlet score på 72,632%. Hun tilføjer, at hun glæder sig til at arbejde med hoppen fremadrettet.
Se video fra lørdagens ridt nedenfor.
Kilde: Kasprzak Dressage.