Anna Kasprzak til start i World Cup finaleklasse for YR i aften

18-12-2008 13:05
Den regerende danmarksmester for ungryttere, Anna Kasprzak og hingsten Blue Hors Future Cup, har fået wildcard til aftenens FEI World Cup™ finaleklasse for Young Riders 2008 i Frankfurt.

Nu hvor World Cup dressurklasserne er overstået ved Olympia - International Horse Show, kan vi vende blikket direkte mod Frankfurt. Her er der nemlig også World Cup kvalifikationsstævne i weekenden. Der lægges ud med World Cup finalen for ungryttere, hvor den første finale-kvalifikationsklasse starter i aften med deltagelse af danske Anna Kasprzak og hingsten Blue Hors Future Cup kl. 17.49. Du kan se Annas ridt ved at klikke på ClipMyHorse linket i højre kolonne, så snart det foreligger. Den anden World Cup finale-kvalifikationsklasse er i morgen og den endelige World Cup 2008 finale for ungrytterne sker søndag morgen. Der er B-finale, hvor der rides Prix St. George, lørdag aften. Inden B-finalen for ungryttere, er der lørdag morgen en ny World Cup omgang for seniorrytterne, som afsluttes med kür-finale søndag formiddag lige efter A-finalen for ungrytterne. Følg med på Ridehesten.com hvor vi løbende vil bringe resultater fra World Cup stævnet i Frankfurt samtidig med at springningen begynder i Olympia.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner