Stærk top ved World Cup i Olympia

16-12-2013 19:49

Charlotte Dujardin og Edward Gal scorede begge over 80%, mens de to danskere Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Anders Dahl også opnåede særdeles gode resultater

Copyright Ridehesten.com

Olympia i London danner i disse dage rammen om en kvalifikation i World Cup dressur. Den indledende Grand Prix er løbet af stabelen her i eftermiddag og aften, hvor to danskere har været til start i et felt på 18 ekvipager, og de har placeret sig flot som nr. 4 og 8. Anders Dahl opnåede i dag 70,596% for sit ridt på 14-årige Wie Altantico e. Wie Weltmeyer / Rondo, mens Nathalie zu Sayn-Wittgenstein opnåede 74,702% med 16-årige Digby e. Donnerhall / Sandro (opdr. HKH Prinsesse Benedikte).

Klassen blev vundet af den regerende olympiske mester og europamester Charlotte Dujardin og 11-årige Valegro e. Negro / Gerschwin med intet mindre end 84,851% foran hollandske Edward Gal og 12-årige Glock's Undercover e. Ferro / Donnerhall med 80,383%. På tredjepladsen kom den yngste hollandske landsholdsrytter Danielle Heijkoop med 14-årige Kingsley Siro e. Gribaldi / Hemmingway med 76,489%.

Se klassen resultat HER

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner