Glæd dig til ponysport i Herning

15-10-2024 06:39

Der er ikke mange dage til, at MCH Messecenter Herning huser det store FEI Dressage World Cup-stævne, hvor der vil være dressur og springning i verdensklasse. Som en del af en satsning på ungdomssporten, har man valgt at lave en turnering for ponyspringryttere, og den bliver altså afviklet i Herning

Copyright Ridehesten.com
Ponyrytterne indtager Herning, når første afdeling af FEI Jumping Ponies' Trophy afvikles. Her ses Josefine Simonsen på Bebo Com. Foto: Ridehesten.com/ Juliemaja Søndergaard

Nu kan der for alvor tælles ned til, at FEI Dressage World Cup-stævnet indtager MCH Messecenter Herning, hvor nogle af Europas bedste dressur- og springryttere indtager hallerne med deres imponerende heste. Udover de rutinerede springryttere og heste, satser FEI ligeledes på ungdomssporten. Derfor har man valgt at lave en turnering for ponyspringryttere, nemlig FEI Jumping Ponies' Trophy. Første afdelingen af turneringen bliver afholdt i Herning i denne uge. 

Den populære turnering for ponyspringrytterne skal være med til at løfte ungdomssporten. Turneringen består af en række stævner med en finale, hvor ponyspringningen afvikles på absolut højeste niveau for at skærpe interessen for ungdomssporten hos publikum og de store medier. Ponyrytterne får mulighed for at konkurrere på samme stævnepladser som verdens bedste ryttere, og på den måde opnår de uundværlig erfaring, som de kan tage med videre i deres karriere som springryttere. 

Fakta
Her afvikles FEI Jumping Ponies' Trophy

FEI Jumping Ponies' Trophy afvikles på samme vis som World Cup-serien, hvor ponyrytterne får mulighed for at ride kvalifikationer til samme store stævner som verdens bedste ryttere. Herunder kan du se, hvor og hvornår afdelingerne afvikles. 

  • Danmark, Herning fra den 16.-20. oktober 2024
  • Frankrig, Lyon fra den 30. oktober - 3. november 2024
  • Tyskland, Stuttgart fra den 13.-17. november 2024
  • Østrig, Salzburg fra den 5.-8. december 2024
  • FINALE: Belgien, Mechelen fra den 26.-30. december 2024
Fold up

30 ponyryttere samles i Herning
FEI Jumping Ponies' Trophy afvikles over fire dage, torsdag, fredag og lørdag, hvor turneringen kulminerer i en stor finale inde i Jyske Bank Boxen søndag klokken 10.45. 

30 ponyryttere fra otte nationer er tilmeldt. Fra Danmark er vi stærkt repræsenteret af fem danske ryttere, nemlig Silvia Mourier, Selma Hundborg Dresler, Anna Ley, Eva Harriet Elkjær Christensen og Frederikke Hoffmann Kønigsfeldt. Til at gøre dem selskab kommer ryttere fra Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Irland, Holland, Finland og Sverige, så der bliver konkurrence for alle pengene. 

Copyright Ridehesten.com
Selma Hundborg Dresler er en af dem, der skal repræsentere Danmark. Her ses hun fra sidste års World Cup-stævne med Burnbrae Jack. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard

Sidste år var det svenske Viggo Bergstrand, der løb med sejren i den danske afdeling af FEI Ponies' Trophy som eneste fejlfrie rytter i både hovedrunden og omspringningen. Den samlede vinder af turneringen blev tyske Naomi Himmelreich

Du kan se start- og resultatlister lige her.

Kilde: World Cup Herning. 

Copyright Ridehesten.com
Svenske Viggo Bergstrand løb sidste år med sejren af den danske afdeling af turneringen. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

 

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen