D3's stilcup skudt igang hos Solrød

19-02-2023 19:58

Denne weekend er første kvalifikation af D3’s stilcup for hest og pony blevet afviklet hos Solrød Rideklub.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagen startede med en PRT for ponyer som for kategori I blev vundet af Maya Leisted Grønbech på Giotto N e. Golden Gate N efter et flot ridt til 75,385%. På andenpladsen blev det Emilie Hansen på Bossa Nova Bitsch e. Power and Paint/FS Champion de Luxe (opdr. Stald Bitsch) med et ridt til 74,744%. For kategori II ponyerne blev det Ida Bøllingtoft Asmussen på She Nett Højgaard e. Nemax/Soul Charfilo (opdr. Per Karstens) som vandt med 70,385%. Andenpladsen gik til Sofie L B Thomsen på Milky Way e. The Braes My Mobility/Halifax (opdr. Gestuet Kastanienhof) med 69,872%.

Herefter var det tid til D3’s stilcup i dressur for ponyer i samarbejde med Seierskilde Sports. Vinder af denne første kvalifikation blev Sofie Vang på Nørlunds Bugatti e. Boogie Dancer/Kaiserjaeger XX (opdr. Stutteri Nørlund). De red et program med mange flotte øvelser til 72,368% og en stilbedømmelse på 75,000%, samlet blev det til 73,684%. På andenpladsen blev det Maja Kruse Tarp på Kavsgaards Dundee e. FS Don’t Worry/Nantano (opdr. Dorte Svejstrup), de red samlet til 71,667%. Tredjepladsen gik til Esther Lulu Bernhoft på Heart of Fire e. Soldals Brilliant/Hamlet’s Merick (opdr. Werner Codi Månsson) med samlet 71,163%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter ponyernes stilcup var det hestenes tur. Vinderen blev her Cecilie Holme Lindegaard på Halifax Ravnbjerg e. Favorit Ask/Vaillant (opdr. Johan Ph. Hoogeveen) med 72,895% for program og 72,500% for stil, samlet blev det til 72,698%. På andenpladsen blev det Emma Sjøholm Krogh på Atterupgaards Fidel e. Florencio I/Welt Hit II (opdr. Atterupgaard) med samlet 71,338% og på tredjepladsen Ida-Luna Christoffersen på Prestige Esperanza F e. Atterupgaards Seebach/Fürst Heinrich (opdr. Charlotte Botved) med samlet 69,803%.

Copyright Ridehesten.com
Jannie Surrow Hedegaard på Stald-Majbøl’s Sungard. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

Næste klasse var en MB0 til 3 for heste som blev vundet af Jannie Surrow Hedegaard på Stald-Majbøl’s Sungard e. Sunny-Boy/Churchill (opdr. Rita og Hans R. Bonde) med 67,692% i MB0. På en andenplads blev det IngeMarie Karlshøj Kvist på Feline Maxima e. Belissimo M/Florencio I (opdr. Karen Warming) med 66,216% i MB1. Tredjepladsen gik til Michala Mejlgaard Jensen på Midsummer Jazz e. Jazz/Blue Hors Don Shufro (opdr. Poul Fabricius-Bjerre med 65,132% i MB2.

Copyright Ridehesten.com
Marie-Louise Larsen på Askemosens Lasarus. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

Stævnet blev afsluttet med en valgfri sværhedsgrad 4 til 5 som blev vundet af Marie-Louise Larsen på Askemosens Lasarus e. Uno Don Diego/Latimer (opdr. Jørgen West Thomsen) med et ridt til 70,263% i PSG. Line Miller Danielsen og Halmtofte Amourette e. San Amour/Solos Landwind (opdr. Hanne Brebøl og Ole Thorsen) red sig ind på andenpladsen med 68,684% også i PSG. På tredjepladsen blev det Emilie Lundquist Madsen på Fashion e. Ampére/Onassis (opdr. Sippekildegård) med 66,316% i MA2.

Info

Stilcuppen for pony afvikles i samarbejde med Seierskilde Sports og består af to kvalifikationer i LA1, samt en finale i LA2. Klasserne afvikles som en stildressurklasse og der dømmes ud fra en særlig stildressurkritik. Klassen dømmes af en dressurdommer, som dømmer programridningen programmets enkelte øvelser, og af en berider som dømmer rytterens opstilling og indvirkning. Begge resultater tæller med i det samlede resultat og vægtes 50/50. Efter hver kvalifikation opnår rytterne point efter placering og de 10 ekvipager med flest samlede point efter de to kvalifikationer kvalificeres til finalen. For hestenes vedkommende rides hhv. LA2 og LA3.

Ridehestens fotograf har taget billeder af alle ekvipager søndag, se dem her på hjemmesiden i starten af næste uge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner