Valentines landsstævne i Solrød

16-02-2020 20:34

Maria Lerche Mortensen

Solrød rideklub inviterede i denne weekend til Valentines landsstævne i ponydressur med cups over to dage. Niveauet i toppen var flot og det biddrog både nye og erfarne ekvipager til

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var koldt, blæsende, mørkt og vådt udenfor ridehallerne i Solrød. Men indendørs var der skruet op for hyggen med hjerter på barrieren og lys i rytterstuen. Weekendens klasser blev alle afviklet som en cup, hvor resultaterne lørdag og søndag blev sammenlagt og afgjorde den samlede stilling. Desuden modtog de placerede en helt særlig lyserød valentines roset.  

Ejerbækgård var sponsor for valentines cuppen for kategori 3 ponyer, der blev afholdt i LA3 og LA4. I går havde Esther Rude Hare og Schiwago lagt sig klart i spidsen med 70,167 %, så på trods af at Esther i dag måtte tage til takke med andenpladsen i LA4-klassen med med 67,266 %, blev hun den samlede vinder af cuppen med 137,433 % over de to dage. Andenpladsen i cuppen gik til Camilla Byskov Eybye og Klintholms Sir Clark med 134,036 %, efter i dag at have vundet LA4 med 68,203 %.  

Dyre-KST v. Charlotte Ravn var sponsor for valentinescup i lilletur. Her var niveauet også højt i toppen og Michella Skovsager og Klinsmann strøg helt til tops begge dage og opnåede samlet 142,861 %, efter en flot tur i PRT i dag der indkasserede 71,923 %. Med 69,872 % i dagens PRT indtog Cornelia Munch Sinding og Terbofens Charico andenpladsen med i alt 139,872 %. Nanna Leisted Grønbech og Giotto N fik i dag lov til at ride først på banen i PRT, parret lagde hårdt ud og indkasserede 69,274. Det bragte dem i føring lige indtil de sidste få ryttere red på banen. I alt blev det 137,587 %, som bragte dem ind på en samlet tredjeplads.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I valentines cuppen i storetur, sponseret af Kjeldskov og Co, blev der i dag byttet noget mere rundt i placeringerne. Men hverken i PRT eller PRM var Caroline S Jørgensen og Dr. Doolittle til at røre. I dag opnåede makkerparret 74,675 % og en samlet score på 148,265 %. Andenpladsen gik til endnu et erfarent makkerpar, nemlig Emilie Balling  Nissen og Divino Van Stal Romano med 141,959 %. Clara Sofie Hilstrøm og Lykkesholms Cyperb indtog tredjepladsen med 141,101 %.

 

Se alle resultaterne her.

 

Copyright Ridehesten.com

Billeder fra dagens klasser kan ses her på siden i løbet af den kommende uge!

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen