Flot ponyspringning i Solrød

14-11-2020 20:02

Mange stævner bliver i disse uger aflyst grundet COVID-19 restriktioner, men i dag lykkedes det Solrød Rideklub at afholde et corona-venligt stævne for ponyryttere

Copyright Ridehesten.com
Vinder af LB1* for kat. I-ponyer, Silje Frederikke Kristoffersen på Langtoftegård Lamborghini. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det er ikke nemt at være hverken stævnearrangør eller stævnerytter i tiden hvor COVID-19 fylder meget. Mange stævner er aflyst, men Solrød Rideklub har i denne weekend taget kampen op og arrangeret distriktsstævne i springning til glæde og gavn for ponyrytterne. 

Trods restriktioner grundet corona var det et velorganiseret stævne som de fremmødte ryttere i dag deltog i, da knapt 200 starter blev afviklet. Med mundbind som skulle bæres overalt på stævnepladsen og pauser midt i klasserne for at alle ikke gik bane samtidig, fik Solrød det hele til at gå op i en højere enhed.

Dagens LB1* blev redet i stilspringning og for kategori I-ponyerne opnåede Silje Frederikke Kristoffersen på Langtoftegård Lamborghini dagen højeste karakter. Af stildommer Celina Schönemann - Paul blev ekvipagen belønnet med 9,1, mens Emma Maria Ljørring Andersen på Attyrory Goldstar blev nummer to med 9,0 som karakter. Belønnet med 8,9 og på tredjepladsen blev det Filippa Jeremiassen på Vincenzo med 8,0.

Copyright Ridehesten.com
Vinder af LB2* for kat. III-ponyer, Sophia Alma Frost Sørensen på Freja. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

13 hurtige kategori III-ponyer mødtes i LB2* og her var Sophia Alma Frost Sørensen på Freja absolut hurtigst med en fejlfrit runde i tiden 23,32 sekunder. Andenpladsen blev indtaget af August Dall på Monty A.M i tiden 25,65, mens Amanda Larnæs Bjerg Hansen på Kroggaardens Royal Pontiac blev nummer tre i tiden 27,06 sekunder. 

Copyright Ridehesten.com
Vinder af LA1* for kat. II ponyer, Emily Flintegaard Ehlert med Whos Spot On. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I LA1* for kategori II-pony trak Emily Flintegaard Ehlert med Whos Spot On sig sejrsrigt ud af klassen efter en nulrunde i anden fase i tiden 20,45 mens den nærmeste konkurrent var Palma Sophie Gry Jansson-Christensen med Parc Icon i tiden 23,35. På tredjepladsen i tiden 24,11 sekunder blev det Selma Gundborg Dresler på Steendieks Darco.

Se alle resultater HER

Ridehestens fotograf har været tilstede til og med LA2* i dag. Se billederne på Ridehesten.com senest på mandag

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner