Springrytter udelukket efter beskæmmende ridt

13-06-2017 14:33

En video af en østrigsk springrytters beskæmmende ridt har skabt røre på de sociale medier og har medført udelukkelse fra det østrigske rideforbund 

Copyright Ridehesten.com
Screendump fra video af Bernhard Maiers vanærende ridt.

Et yderst beskæmmende ridt, hvor den østrigske rytter Bernhard Maier ikke tager nogen form for hensyn til hesten Paddys Darco, der viser tydeligt ubehag og besvær ved opgaven, har fået alvorlige konsekvenser for rytteren. Man kan undre sig over, at rytteren overhovedet blev tilladt at fuldføre banen.

Efter ridtet under CSI1* Wiener Neustadt i Tyskland har stævnearrangørerne delt nedenstående video på Facebook og andre sociale medier, og det har mildest taget skabt en shitstorm mod rytteren og mod det østrigske rideforbund (OEPS), der nu oplyser, at de har udelukket rytteren fra konkurrencer i deres regi. Beslutningen skal godkendes ved øvrige instanster, men OESP udtaler, at de vil gøre alt for at undgå den slags ridning.

Døm selv Bernhard Maiers ridt på Paddys Darco.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner