Springhestene i gang i Unghestechampionatet

07-03-2013 16:27

DV's Hingstekåring | De 5-årige springheste, der er deltager i Katrinelund Unghestechampionat i springning har været i ilden for første gang i dag, og der blev vist lovende takter over forhindringerne i hal B

Copyright Ridehesten.com
Louise Søgaard og Cambodia. (Foto: Ridehesten.com)

25 5-års heste var i dag klar til start i Katrinelund Unghestechampionat i springningen. Championtatet afvikles over tre runder - hestene går to runder med egen rytter, og i tredje omgang skal hestene afprøves af testrytteren, der i år er norske Stein Endresen.

I de første to runder bedømmes hestene af Bo K. Møller og Bo Kristoffersen, og Bo K. Møller indledte dagens bedømmelse med at bemærke at hallen i Herning tit er en meget svær arena for de unge heste af gå i, og at der derfor tit ville være variation i bedømmelserne i første og anden runde.

I dag var det Carmargue-datteren Cambodia, der klarede sig bedst. Den skimlede hoppe, der er opdrætte af Henrik Hansen, blev fremvist af Louise Søgaard og blev bedømt til 9,0 for teknik, 9,0 for galop, 8,0 for ridelighed og 9,0 for kapacitet. En foreløbig nr. 2 er Stutteri Asks 1. rytter Søren Møller Nielsen på Camillo Ask e. Carson Ask, opdrættet af Stutteri Ask, mens Bjarne Mark og Dior e. Carmargue, opdrættet af Svend Ove Jensen er en foreløbig nr. 3.

Der er endnu to runder tilbage af Katrinelund Unghestechampionat, så alt kan endnu ske.

Se den foreløbige resultatliste HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner