For fuld spring i Fredensborg

26-05-2012 14:09
Der er godt gang i weekendens Nordic Tour hos CapaCity i Fredensborg - bl.a. med en meget tæt kamp om sejren i fredagens CSI** Big Tour
Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson og Zandiego U. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Fredagen startede med en sejr til Simon Yde på Akribie F i den to-stjernede CSI Small Tour (1,20 m) efter en fejlfri omspringning i tiden 25,72 sek. Dernæst stod den på CSIJ-A Small Tour (1,25 m), som blev vundet af Mie Mundberg Hansen på Miss Fizz M e. Levantos II med nul fejl i omspringningen i tiden 35,86 sek. Unghesteklassen CSIYH* (1,20/1,30 m) blev vundet af Anja Kit Andersen på Cotill e. Cormitt med nul fejl i tiden 72,17 sek. Den to-stjernede CSI Medium Tour (1,35 m) blev med nul fejl i tiden 64,78 sek. vundet af Katinka Clausdatter Worsøe på Twister W e. Perpignon, mens CSIJ-A Big Tour (1,30 m) blev vundet af Jessica Vinther Jensen på Levante 14 e. Landor S efter en fejlfri omspringning i tiden 31,66 sek. Fredagens CSI** Big Tour bød på lidt af en gyser i omspringningen, hvor Linnea Ericsson på Zandiego U e. Osmium kom hurtigst fejlfrit gennem banen i tiden 31,03 sek., kun 0,01 sek. hutigere end klassens to'er, Charlotte Lund på Janosch, der sluttede i tiden 31,04 sek. Lørdagens klasser er i fuld gang og dagens første klasse - CSIJ-A Small Tour (1,30 m) blev vundet af Maria Hjorth Frederiksen på Amigo e. Sam R med en fejlfri runde i tiden 73,59 sek., mens dagens anden klasse - CSI** Small Tour (1,25 m) blev vundet af Simon Yde på Akribie F med nul fejl i tiden 52,75 sek. Se flere resultater og følg stævnet via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner