Landsstævne i Hjallerup godt i gang

16-01-2015 21:47

Årets første danske dressurlandsstævne for heste løber denne weekend af stabelen i Hjallerup. Et par Helgstrandryttere toppede i nogle af stævnets første klasser

Copyright Ridehesten.com

I dag lød startskuddet til Hjallerup Rideklubs dressurlandsstævne for heste med en MB1, en MA2 og en Intermediaire II.

I MB1 gik sejren til fynske Dorthe Rohmann og Noosa Melody e. Blue Hors Don Romantic/ Schwadroneur (opdr. Else Rohmann) med 68,108% foran Kirsten Søgaard og Cindy Møgelvang e. Michellino/ Come Back II (opdr. Jan Jensen) med 67,568%.

Helgstrandrytteren Betina Jæger Jensen sejrede i MA2 på Belstaff e. Brentano II/ De Niro med 73,640% tæt efterfulgt af Susanne Barnow på Romance e. Blue Hors Don Romantic/ Lavallo (opdr. Martin Stockholm og Freddy Jepsen) med 73,202%.

Dagens højeste klasse var en Intermediaire II, der havde fem ekvipager til start. Her vandt Andreas Helgstrand på guldmedaljehoppen Tørveslettens Stamina e. Stedinger/ Carano (opdr. Pernille og Steen Rugaard) 69,518% foran sin ansatte Maik Kohlschmidt på Caprino e. Blue Hors Cavan/ Fernando (opdr. Gitte Søgaard og Poul Hove) med 68,158%.

Følg stævnets resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner