Christine Krogh Frausing
Skribent
På torsdag skydes landsstævnet ved Hjallerup Rideklub igang, og det er ikke småting der står på programmet. To S-klasser skal afvikles i løbet af weekenden, og så skal DRF-mesterskabet for klubhold, der går under navnet Walber Cup, afgøres søndag, når de 8 finalehold stiller til start.
Fredag afholdes Spar Nords S1*, hvor 21 ryttere har meldt til start, og lørdag afholdes en S2** 150 cm. Søndag skal Walber cup afgøres. Det er de 8 hold med flest point efter de 4 kvalifikationer, der er gået i finalen. Der kan være op til 4 ryttere på hvert hold, som henholdsvist skal ride 125 cm, 130 cm og 135. Når holdet har fire deltagere, skal to af rytterne ride 130 cm.
Musik og romsmagning
Fredag kl. 20.00 kommer Henrik Mølbjerg Duo og spiller på stævnepladsen. Henrik Mølbjerg duo, består af Henrik Mølbjerg og Dominic P M Gale.
Lørdag aften kl. 19 afholder Romeriet romsmagning. Der vil være 7 forskellige rom, i 3 forskellige stilarter. Arrangementet afholdes i loungen på stævnepladsen.
Der er altså rigeligt at give sig til ved dette stævne, når der afholdes spændene klasser på den store flotte springbane, samtidigt med at Hjallerup Rideklub har sørget for sociale arrangementer i løbet af aftenerne.