Spektakulær World Cup kørsel

22-02-2009 08:50

Britt Carlsen

Lørdag aften var stemningen på kogepunktet i Göteborg, da de seks finalister i World Cup firspandskørsel dystede om startrækkefølgen til søndagens finale
Copyright Ridehesten.com
Gruset pisker op omkring hjulene, hestene galoperer frem i rasende tempo, kuskene er bundet fast til bukken - der er fart og tempo, præcision og manøvredygtighed i særklasse, når verdens bedste kuske mødes i World Cup finalen. Gårsdagens vinder af kvalifikationsklassen blev hollandske Koos de Ronde. (Foto: Ridehesten.com).

Der bliver kørt forrygende stærkt, når verdens bedste kuske og deres fire heste og to grooms konkurrerer i præcision, hurtighed og manøvredygtighed på arenæns begrænsede plads. Det er både medrivende og fornøjeligt at overvære. Lørdag aftens konkurrence fungerede som opvarmning, test af indbyrdes styrker og svagheder, og så gav placeringen startrækkefølgen i dagens finale. Vinder blev hollandske Koos de Ronde, der er regerende hollandsk mester, foran den regerende verdensmester Ijsbrand Chardon. Den regerende World Cup mester tyske Christoph Sandmann kiksede på banen, og kørte sig fast i en af forhindringerne. Han fik dog hurtigt hestene ud af forhindringen igen, men alligevel kostede det værdifulde sekunder og straf. Så mesteren må lægge først ud i dagens World Cup finale.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner