Camilla Tiefensee Schrøder
Efter 13 kvalifikationsrunder på tre forskellige kontinenter skal verdens pt. 15 bedste springnationer nu mødes i Nations Cup-finalen: Østrig, Belgien, Brasilien, Canada, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Irland, Italien, Holland, Spanien, Sverige, Schweiz, Emiraterne og USA.
Det er sjette år i træk, at den smukke catalanske by er vært for finalen af Longines FEI Nations Cup, som afvikles hos Real Club de Polo, der også dannede rammen om OL i springning i 1992.
Kampen om Nations Cup-trofæet finder sted kun to uger efter VM i Tryon, hvilket tilføjer et ekstra spændende twist til den store sportslige begivenhed. Hvordan vil nationerne denne gang placere sig i magtkampen?
De forsvarende Nations Cup-mestre fra Holland kom ikke på podiet i Tryon, men de placerede sig dog inden for de seks bedste, der kvalificerede sig til OL i Tokyo 2020. Den hollandske chef d'equipe Rob Ehrens har valgt at stille stærkt op i Barcelona med tre af de ryttere, der også var med i Tryon, nemlig Marc Houtzager, Frank Schuttert og sidst men ikke mindst verdensranglistens nummer 1, Harrie Smolders. Med på holdet er også Leopold van Asten og Maikel van der Vleuten.
Schweiz lignede et hold på guldkurs under VM i Tryon, men endte på den utaknemmelige fjerdeplads, dog med en individuel sølvmedalje til Martin Fuchs og bronzemedalje til Steve Guerdat. Sidstnævnte, som er en trofast deltager i Nations Cup, og som bl.a. blev individuel vinder i London 2012, vil også være at finde på springbanen i Barcelona denne weekend. Hans holdkammerater er Paul Estermann, Bryan Balsiger, Arthur Gustavo Da Silva og Barbara Schnieper.
Den nykårede verdensmester Simone Blum vil ikke være at finde på det tyske Nations Cup-hold, men landstræneren Otto Becker vil følge op på den tyske VM-bronzemedalje med et hold bestående af Hans-Dieter Dreher, Marcus Ehning, Maurice Tebbel, Andre Thieme og Philipp Weishaupt.
De regerende europamestre fra Irland kommer til Barcelona med ambitioner om revanche efter deres syvendeplads ved VM i Tryon. – Vi vil forsøge at fjerne den dårlige smag i munden efter vores resultat i Tryon, siger landstræneren Rodrigo Pessoa til FEI i forbindelse med offentliggørelsen af holdet. Irland stiller til start med Shane Breen, Anthony Condon, Billy Twomey, Michael G Duffy og Darragh Kenny, hvoraf sidstnævnte også var med i USA.
Det bliver også spændende at se USA og Sverige tørne sammen endnu engang i Barcelona. Ved VM i Tryon skulle de to hold ud i en sjælden og særdeles nervepirrende omspringning, som faldt ud til amerikanernes fordel. Sverige vil helt sikkert kæmpe for, at udfaldet skal blive anderledes denne gang.
Henrik Ankarcrona har udtaget Jonna Ekberg, Peder Fredrison, Stephanie Holmen, Irma Karlsson og Erica Swartz til sit hævntogt.
Tiden vil vise, om svenskerne denne gang kan slå USA. Laura Kraut bliver den eneste rytter fra det amerikanske guldvinderhold, som skal med til Barcelona, og hun får selskab af Lucy Deslauriers, Alex Granato, Andrew Kocher og Jessica Springsteen.
Finalen skydes i gang fredag klokken 20 med første runde, hvorfra de otte bedste går videre til den endelige finale søndag eftermiddag. De resterende nationer skal dyste i lørdagens Challenge Cup.
Det irske hold vandt den spændende Nations Cup-finale i Barcelona og sikrede sig samtidig kvalifikationen til OL i Tokyo 2020. Andenpladsen gik til Belgien, mens Sverige blev nummer tre
Spanierne gik glip af den eftertragtede OL-kvalifikation, men som et plaster på såret vandt de i går B-finalen ved Nations Cup-stævnet i Barcelona. Den store finale for de otte bedste hold skydes i gang i dag klokken 15
De forsvarende mestre fra Belgien har lagt sig i spidsen af Nations Cup-finalen i Barcelona – efterfulgt af Frankrig og Sverige. Colombia, Irland og Italien kæmper om den sidste, eftertragtede OL-kvalifikation
Det var lige ved og næsten for de danske ryttere i dagens Nations Cup i Spanien, hvor de endte på en fornem andenplads lige bag det stærke tyske hold og foran flere andre stærke topnationer
Danskavlede heste toppede i dag Grand Prix Specialen i Barcelona, hvor sejren gik til britiske Fiona Bigwood foran danske Ulrik Mølgaard
I går gik startskuddet for Nations Cup finalen i Barcelona, og de otte hold, der er med videre til lørdagens finale, er nu fundet, men det var heller ikke helt uden drama på springbanen
De danske junior- og ungryttere er klar til at ride for Danmark, når der den 2.-5. august afvikles FEI Youth Nations Cup i springning i Samorin, Slovenien
Da den 17-årige konkurrencerytter Amalie Nanfeldt blev sparket i hovedet, forstod lægerne ikke, at hun overhovedet havde lyst til at nærme sig en hest igen. Allerede kort tid efter ulykken, var hun tilbage på hesteryg. Nu glæder hun sig til, at der igen bliver åbnet for stævnebanerne
Efter flere år i Sverige flyttede Per Sandgaard og Pether Markne for et par år siden tilbage til Danmark. Nu bliver det fremover dem, som står for driften af Broholm og de glæder sig til at have et træningscenter der både rummer dressur og springning
South-West Jolene er navnet på det føl, som kom til verden hos Laisbo Hors'es den 12. februar. Det er stadig tidligt på året, men flere små føl er allerede født, og det charmerende hoppeføl er et af de føl, som har fået en god start på livet på trods af vinterkulde
Rideforbundet meddeler nu, at det kan lade sig gøre for landets bedste springryttere igen at ride stævne, da de i følge kulturministeriets bekendtgørelse er undtaget forsamlingsforbuddet. Det gælder dog i første omgang kun springryttere, som har rytterkategorisering 6 og som er minimum 22 år
To dressurhingste gik i går søndag den 21. februar den afsluttende prøve ved Dansk Varmblods ekstraordinære 35-dages test på Tørring Ridecenter, hvor begge hingste opnåede over 800 point
En stor hestemand er gået bort. Tidligere auktionarius og avler i Dansk Varmblod, dommer i Dansk Oldenborg Avl mv., Søren Hove Nielsen døde natten til lørdag
Både søstrene Benedikte Rie Truelsen og Karina Leichle, samt søskendeparret Clara og Emil Hallundbæk har i dag sikret flotte placeringer til Danmark ved internationale stævner. Og det er ikke kun de godt ridende søskendepar, der i dag har haft succes, for også Søren Pedersen har sikret sig en flot placering i 140 cm
Berider Dennis Fisker er som den eneste danske dressurrytter tilmeldt CHI-stævnet i Al Shaqab, Doha i uge 8. Ridehesten har talt med ham
Søndag måtte arrangørerne af det internationale stævne i Valencia aflyse flere klasser, efter at flere heste var blevet syge med hvad der menes at være et udbrud af herpesvirus 1
En af de hingste, der er tilmeldt Dansk Varmblods Hingstekåring i uge 11, er den ædle og velgående Vitalis-søn Veyron Hena, hvis tipoldemor i lige hoppelinje er den tidligere Årets hoppe i Dansk Varmblod, guldmedaljehoppen og Grand Prix-hesten Cervinia Skovvang