Spændende dressurclinics på Broholm

06-06-2013 10:33

DM på Broholm: Der er kræset ekstra for publikum i år og ud over ridning i topklasse og standområde fyldt med spændende tilbud, så vil der være lærerige og spændende clinics, hvor selv den bedste kan blive klogere

Lørdag er det dyrlæge og O-dommer H.C. Matthiesen, der giver clinic sammen med U25-rytter Anne Sophie Aæn, mens søndag inden DM-finalen for seniorer byder på clinic med berider Hasse Hoffmann, der blandt andet står bag bogen ’Dressur med hjerte og forstand’, og dressurrytter Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.
Der er med andre ord masser af lærerig underholdning at se frem til sammen med dressur i verdensklasse ved årets DM på Broholm.

Ridehesten.com's team af fotografer og skribenter vil være på banen fra stævnets begyndelse i eftermiddag og vil stævnet igennem bringe nyheder med dugfriske billeder fra Broholm.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner