Stærkt DM-felt til Broholm

01-06-2016 12:36

Britt Carlsen

26 ekvipager er tilmeldt DM på Broholm fra den 16. - 19. juni, men OL-rytter Lars Petersen er ikke på startlisten

Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen kommer ikke hjem til DM med Mariett, som nu er blevet 18 år.

Det var Lars Petersen og Mariett, som var med til at sikre den danske OL-holdbillet, efter parret har haft en forrygende vintersæson i Florida. Det var meningen, at Lars ville flyve til Danmark med Come Back II-datteren, men i sidste øjeblik traf han en anden beslutning. 

- Jeg syntes alderen er begyndt at trykke hende lidt, fortæller Lars på en telefon fra Florida, hvor han er i fuld gang med at træne sine heste. Mariett er 18 år i år, og selvom hun har været frisk hele sæsonen, så fortæller Lars, at alderen begynder at kunne mærkes.
- Hun er friskere i kürklasserne, hvor der er god stemning på stadion, men jeg syntes jeg skal gøre for meget, for at få hende klar i de andre klasse. Og kan jeg ikke køre i topgear, er der ingen grund til at flyve hende hjem, erkender Lars. Han planlægger at ride et par stævner på hende i sæsonen, og så pensionere hende fra sporten. - Det har hun fortjent, understeger han, hun har godt det godt for mig.

Lars har flere yngre heste godt på vej, og så er han altid på udkig efter nye emner, når han er hjemme for at træne rytterne på Blue Hors. Lars og Mariett er i den bruttotrup, som landstræner Rudolf Zeilinger har øje på forud for OL i Rio. Og bortset fra Lars er alle ryttere i bruttotruppen tilmeldt mesterskabet:

Bruttogruppen består af følgende ekvipager

  • Agnete Kirk Thinggaard - Jojo Az 
  • Anna Kasprzak – Donnperignon
  • Anne van Olst - Zidhane 
  • Cathrine Dufour - Atterupgaards Cassidy 
  • Daniel Bachmann Andersen - Blue Hors Hotline
  • Lars Petersen – Mariett
  • Lisbet Seierskilde - Jonstrupgaardens Raneur
  • Mikala Münter Gundersen - My Lady
  • Nathalie zu Sayn-Wittgenstein – Fabienne 
  • Rikke Svane – Finckenstein

Den 19. juni er både sidste frist for at opfylde de personlige krav til Rio samt deadline for at melde en liste bestående af max. 12 ekvipager. Herefter har rytterne frem til den 16. juli til at præstere deres allerypperste på konkurrencebanerne og dermed overbevise landstræneren om, at de skal være en del af det danske OL-hold 2016.

Se deltagerlisten til DM her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner