Spændende debat i aften

06-05-2009 07:35

Grethe Næsby

Avl
Region 5 afholder strategimøde om fremtiden i Dansk Varmblod i aften på Vilhelmsborg

Nu kan du være med til at bestemme, hvordan Dansk Varmblod skal udvikle sig, og der er lagt op til en aften med diskussion, oplæg og debat om den kommende strategi for DV. Vi skal drøfte Dansk Varmblods styrker og svagheder, og vi vil komme rundt om hele forbundet. Er vi gode nok til at tage imod nye medlemmer og uddanne dem vi har? Er vores service over for medlemmerne i top? Kan vi gøre det endnu bedre? Og i givet fald hvordan? Hvilken rolle spiller min region i forhold til hovedforbundet? Hvordan skal Dansk Varmblod udvikle sig i den øgede konkurrence med de store udenlandske avlsforbund? Disse og forhåbentlig mange flere spørgsmål vil vi diskutere. Vi vil diskutere, hvad Dansk Varmblod kan gøre for at leve op til lige præcis dine ønsker. Fra strategigruppen deltager dommer Ole From Christensen og Per Springborg, og bestyrelsen i region 5 vil også være til stede. Kom og gør din mening gældende! Kun ved dialog og debat sker der forandringer. Mødet finder sted d. 6. maj 2009 kl. 19.30 i hovedbygningen på Vilhelmsborg. Region 5 håber, at så mange medlemmer som muligt vil støtte op om det nye tiltag, så vi kan få skabt et forbund, vi alle kan føler os som en del af. Vel mødt!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner