Thomas Bach Jensen
Hingsteføllet Doncan e. ”Uno” Don Diego/De Niro gik lørdag aften i arenæn og tog sig ud som et oplagt hingsteemne. Det sorte føl, der er opdrættet af Birte B. Kristensen og Lars Petersen, Randers C, opnåede hammerslagspris på 75.000 + moms og salær og skifter adresse til det sønderjyske. Andet dyreste føl blev Santoro e. Sting/Rawage Quintus fra Børge Nielsen, Bramminge, der gik for 46.000 til samme stald i Sydjylland. Knap 50% af de 46 udbudte føl blev solgt for en samlet omsætning på knap en halv million. Det gav en gennemsnitspris på 22.273 kr. Ulrik Kristensen fra Auktionsudvalget fortæller, at han er tilfreds med resultatet og særdeles tilfreds med de fantastiske rammer på Lykkeshøj, hvor der var fuldt hus med 310 mennesker til spisning.