Christine Krogh Frausing
Skribent
DRF Mesterskabet for kategori 1 ponyer er netop afgjort. Sophia Boje Obel og Adriano B e. De Angelo B / Flying Dream tog sejren med hele 83,525% i küren i dag.
Jeg er utroligt glad, men samtidigt er jeg også både rørt og trist, fortæller Sophia Boje Obel
Flere gange undervejs, i volter og ved skridtovergange, red Sophia med stor lethed med en enkelt hånd. Dette var for at øge sværhedsgraden, og det må man sige at hun lykkes med.
– Jeg har redet med én hånd et par gange før i min kür, men grunden til at vi gør det er, at vi har et fantastisk kammeratskab, og så er han er simpelthen så nem, fortæller Sophia
Sølvmedaljen går til Cornelia Munch Sinding med Terbofens Charico e. Charivari, der red til 78,975% i deres kür, og bronzemedaljen kan Astrid Würtz Green Andersen og Golden boy 164 e. Hesselteichs Golden Dream / Domingo tage med hjem.
Sidste tur på Adriano
Det var en meget lettet og rørt Sophia vi havde i telefonen.
– Jeg er utroligt glad, men samtidigt er jeg også både rørt og trist, netop fordi det var min sidste tur på Adriano. Det er mit sidste ponyår, så nu skal Adriano sælges, forklarer Sophia.
Sophia skal fortsætte på hest, og har allerede flere fine af slagsen stående. Én af dem håber hun på at kunne medbringe til EM næste gang det skal afholdes.
Se resultater for stævnet her
Ridehesten er til stede med fotografer og skribenter under hele stævnet. I kan se og købe alle billederne på Ridehesten.com i næste uge.