Sønner efter Sezuan og Zack bedst ved HLP

20-04-2017 13:34

Sæsonens første tyske 14-dages prøver for hingste blev afsluttet i går, og her stod afkom efter DV-hingsten Sezuan og hans danskejede far Blue Hors Zack i front. En søn af Blue Hors Don Olymbrio gjorde det forbløffende godt i springning

På de tyske hingsteafprøvningsstationer Neustadt/Dosse, Marbach, Adelheidsdorf og Schlieckau afsluttedes årets første fire 14-dages prøver. Resultaterne af alle tyske materialprøve kan ses HER.

Copyright Ridehesten.com
Zack-sønnen Zoom avlet af Dorthe M. Jeppesen.

Blandt de bemærkelsesværdige hingste er Klosterhof Medingens 3-års hingst Karajan e. Kannan/ Verdi/ Cornet Obolensky, der i Schlieckau opnåede et imponerende resultat i springning med 9,28 pooint - og faktisk også et godt resultat i dressur. En hingst e. Don Olymbrio/ Rivero II/ Pik Bube opnåede på trods af sin fornemme dressurafstamning højeste karakterer for springning ved prøven i Marbach.

Blandt de bedste dressurhingst hører 3-års hingsten Zoom e. Zack/ Don Schufro/ Brentano II, der er opdrættet af danske Dorthe M. Jeppesen i Schweiz. Zoom vandt dressurdelen i Neustadt/Dosse med 8,88 point, mens dette forårs mest omdiskuterede unghingst, Secret e. Sezuan/ St. Moritz/ Rotspon, vandt dressurprøven i Schlieckau med usædvanligt høje karakterer og sammenlagt 9,50.

Den tyske nyhedsportal St. Georg har lavet en god oversigt over højdepunkterne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner