Sølv til Danmark ved EM i dressur (VIDEO)

12-08-2021 16:25

Christine Krogh Frausing
Skribent

De danske piger har redet sølvmedaljen sikkert hjem til Danmark ved EM i ponydressur. Ikke en eneste dansk rytter red under 70% i holdkonkurrencen

Copyright Ridehesten.com
Det sølvvindende ponyhold. Photo Copyright © FEI/Lukasz Kowalski
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag skulle holdmesterskabet ved EM i ponydressur afgøres i Polen. Alle fire danske piger er igennem holdkonkurrencen, og har sikret sig sølvmedaljen efter en super flot holdindsats. 

Vi er lige ved at fejre sølvmedaljen med champagne, inden vi skal til præmieoverrækkelse, siger Sophia Obel

Klokken 13.52 red Sophia Bøje Obel Jørgensen og Adriano B på banen, og de red sejren sikkert hjem med hele 77,914%.

– Jeg havde en sindssygt god travtur. Der var kun småfejl, blandt andet i paraderne. Overordnet lykkes vi super godt med programmet, fortæller Sophia, da Ridehesten fanger hende på telefonen, imens alle danskerne jubler af glæde i baggrunden.

Copyright Ridehesten.com
Sophia Bøje Obel Jørgensen og Adriano B Foto: Ridehesten / Rikke Hald Jensen

Tilbage ved EM i ponydressur 2020 i Ungarn leverede Sophia og Adriano også det ene flotte ridt efter det andet. Her lykkedes det ekvipagen at ride ikke mindre end tre sølvmedaljer hjem til Danmark.

– Vi alle er mega glade! Stemningen er helt i top, og vi er lige ved at fejre sølvet med champagne, inden vi skal til præmieoverrækkelse, fortæller en tydeligt glad Sophia Obel.

Det danske ponylandshold i dressur vandt også sølvmedaljen ved EM i 2020, og nu har de altså forsvaret titlen på flotteste vis. 

Vi hygger i staldene, og vi er ved banen for at heppe hver gang at en dansker rider, siger Cornelia Munch Sinding

Nyheden fortsætter efter annoncen

I går var det Selma Ludvigsen og Egelykkes Perfetto, samt Karla Marillo Skov og Steendieks Diamond de Dali, der var i ilden. Selma red til 71.286% og Karla red sig til 71.343%. Læs mere HER

I formiddags klokken 10.32 red Cornalia Munch Sinding og Terbofens Charico ad midterlinjen, og de red til flotte 72,286%. 

Copyright Ridehesten.com
Dressurpigerne og landstræner Dennis Fisker til EM i polen Foto: Privat

– Det gik rigtig fint. Der var et forkert galopspring undervejs, og så stoppede han desværre halvvejs op ad midterlinjen, fortæller Cornelia, da Ridehesten ringer hende op.

Overordnet set er Cornelia tilfreds med dagens resultat, og hun havde en dejlig veloplagt pony.

– Der er virkeligt god stemning her i Strzegom. Vi hygger i staldene, og vi er alle ved banen for at heppe hver gang at en dansker rider, siger Cornelia meget glad. 

Copyright Ridehesten.com
Dressurpigerne til EM i polen Foto: Privat

I morgen rides den individuelle konkurrence. Se resultater HER

Det blev Tyskland, der tog guldet i holdkonkurrencen, hvor det bedste resultat blev leveret af Rose Oatly med Daddy Moon. De red til hele 82,629%. Holland ligger sig ind lige efter Danmark og tager derfor bronze medaljen. 

Se video fra landsstævner Dennis Fisker, hvor han giver en opdatering på mesterskabet

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner