Sølv og bronze til Dansk Varmblod

30-09-2023 18:18

VIDEO: Det var nervepirrende spændende, da Dansk Varmblods ryttere og deres herlige 8-årige heste vandt bronze og Adam Sparlund Olesen individuelt sølv ved UVM

Copyright Ridehesten.com
Sølv til Adam Sparlund Olesen og Untouchable Olympic. Foto: Ridehesten.com//Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der blev skabt en helt elektrisk stemning på debn imponerende Longines Tops International Arena under finalen for de 8-årige heste under WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy i Holland. 

Dansk Varmblod havde kvalificeret sig til finalen på en 5. plads. Og var dermed 3. startende avlsforbund i finalen. Holdenes tre ryttere blev bedt om at komme ind på banen, og bliver der, og så sprang rytterne fra de forskellige avlsforbund banen. Det betød, at vi konstant kunne følge resultatet og spændingen steg undervejs. 

Copyright Ridehesten.com
Simone Hansen Scherff og Søndervangs Matilde. Foto: Ridehesten.com//Britt Carlsen

Det var Westfalen, som åbnede, da de var sidstplaceret efter de to kvalifikationer. De leverede et godt resultat med 8 fejl, og det stod klart, at det var en meget vanskelig 1.50 m bane, der var bygget til finalen, for rytterne fra Belgisk Varmblod (BWP) samlede 24 fejl op, og så var det Dansk Varmblods tur. 

Emil Hallundbæk med Calgrafi DWB e. Bøgegårdens Graf's Stakkato/ Cajus (opdr. Peder Frederiksen) åbnede for Dansk Varmblod, og de var fejlfrie lige til trekombinationen, der var klassens tredje sidste forhindring. To bomme faldt efter en ellers meget sikker runde for de to i et godt grundtempo. Det resulterede i noget mere pres på Simone Hansen Scherff med Søndervangs Matilde e. Catoki/ Cassini II (opdr. Else og Nis Ravn) også hun samlede 8 fejl op undervejs og Matilde imponerede ved at springe med stort overskud på mange af de svære linjer. 

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk med Calgrafi DWB. Foto: Ridehesten.com//Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske resultat blev derfor lagt i hænderne på Adam Sparlund Olesen med Untouchable Olympic e. Untouchable/ A'Khan Z (opdr. Schou Absolute Horses) og gjorde det helt fantastiske – en sikker 0-runde, og den danske lejr jublede højlydt, da han galoperede i mål. Og så var det bare om at vente.

Start- og resultatlister

Livestreaming af stævnet

/Varmblod.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner