Snart frist for tilmelding til UVM-udtagelse

12-06-2017 19:32

Camilla Tiefensee Schrøder

VM i springning for ungheste finder sted i Zangersheide til september, og der udtages ekvipager ved tre stævner i løbet af juli og august

Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Nielsen på Fendi Ask var bedste dansker i 5-års klassen ved UVM i Zangersheide 2016.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Torsdag den 15. juni er der deadline for indsendelse af tilmeldingsskema til udtagelsen til UVM i Zangersheide.

Stævnet foregår hvert år i midten af september, og i år ligger det den 20.-24. september. De enestående faciliteter på det store, belgiske stutteri Domein Zangersheide danner rammen om FEI/WBFSH-verdensmesterskab for unge springheste på 5, 6 og 7 år.

Tilmeld dig og læs mere HER.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udtagelsen foregår ved følgende stævner

  • Bækgaarden, Skanderborg, ved stævnet den 6.-10. juli
  • Riders Cup, Herlufsmagle, ved stævnet den 28.-30. juli
  • Danish Derby ved Dansk Varmblods Equsana Eliteskue, Vilhelmsborg, den 26.-27. august

Udtagelsen vil ske med udgangspunkt i besigtigelsen til ovenstående stævner. Der vil desuden blive lagt vægt på resultater ved øvrige stævner. Alle udtagne ekvipager skal deltage i en træningssamling, der vil foregå ca. 14 dage før UVM. Geografisk placering for denne samling udmeldes senere.

Udtagelsesudvalget vil i år bestå af Bo K. Møller og Kristian Skovrider. DV's UVM-udvalg består af Frank Evald og Bodil K. Hellmers, som gerne besvarer spørgsmål.

Se yderligere information i magasinet Ridehesten 05/2017.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner