Smarties kåret på præstationer

10-08-2009 12:04
Dansk Varmblodshingsten Horsebo Smarties deltog under Michæl Søgaard ved gallashowet i Verden lørdag aften og blev ved den lejlighed også kåret i Tyskland
Copyright Ridehesten.com
Horsebo Smarties og Michael Søgaard efter sejr i lilletur ved DM på Broholm 2009 (Foto: Ridehesten.com).

Ved WBFSH's VM for unge dressurheste i Verden, Tyskland, deltog hingsten Horsebo Smarties med Michæl Søgaard i sadlen i Dansk Varmblods indslag i lørdag aftens gallashow, hvor hingsten blev fremvist sammen med hoppen Polka Hit Nexen redet af Andreas Helgstrand. Det tyske avlsforbund Oldenburg Verband besigtigede lørdag Horsebo Smarties (e. Gribaldi / Ramiros Bube) på stævnepladsen i Verden med hensyn til kåring og bekendtgjorde efter en fremvisning af hingsten ved hånd, at de muligvis ville give den avlsgodkendelse til et begrænset antal hopper, når de havde set den under rytter i gallashowet. Dansk Varmblods showindslag vakte stor jubel, og Horsebo Smarties viste godt talent for de svære øvelser som blandt andet piaffe. Efter opvisningen beslutttede det tyske Oldenburg Verband, at Helle Kristiansens hingst Horsebo Smarties er kåret uden begrænsninger.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner