Slut på Danish Christmas Show for i år

11-12-2011 17:44

Maria Schacht

Så blev det enden på tre dejlige uger med julehygge på Vilhelmsborg.

Med tre dejlige uger fuld af heste og ponyer, der i går kulminerede i en stor finaledag ved Danish Christmas Show, må det nu være tid til juleferie for både heste og ryttere. Danish Christmas Show startede med et Warm Up stævne, der var for både heste og ponyer, mens der weekenden efter blev afholdt Baltic Cup finale for ponyer, og i det meste af denne uge har en del af Danmarks bedste ryttere til hest deltaget i Danish Christmas Show. Gårsdagen bød, som allerede nævnt, på finaleklasser, hvor et af dagens højdepunkter blandt andet var finalen i guld tur, som blev vundet af Lars Bak Andersen og Liconto del Pierre, som rider for Tyskland. Bedste danske ekvipage blev nummer to, Camilla Enemark på Party Dance. Dagen i dag bød også på en enkelt finale, nemlig finalen for 5- og 6-års hestene. Vinderen blev finske Satu Liokkunen på 6-års hesten Chill Out e. Cagliostro. Bedste dansker blev nummer to, Jesper Meyenburg på Bøgegårdens Lansini e. Landos\Cassini I. Dagens sidste klasse er fortsat igang, og derefter står den på hjemtur - for nogle længere end andre.

Husk at se alle billederne i næste uge på Ridehesten.com, og at papirbilleder, der skal nå frem inden jul, skal bestilles senest d. 18/12 2011.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner