Danske sejre på førstedagen

14-10-2011 10:50

Signe Wiese

JBK Odense | JBK Horse Show i Odense er fuld gang og de første internationale springklasser er veloverståede - danskerne lagde stærkt ud med to sejre på stævnets 1. dag
Copyright Ridehesten.com
Trine Haarh og AB's Catlwalk - her fotograferet ved U-VM på Zangersheide i år - vandt den første klasse ved dette års JBK Horse Show Odense. (Foto: Ridehesten.com)

Torsdag kl. 15.00 gik det løs med den første klasse ved dette års JBK Horse Shows. Og det blev til en flot dansk sejr til Trine Haahr på AB´s Catwalk i Small Tour. Hun red sejren hjem blandt de 88 startende ryttere med nul fejl i tiden 54,57 sekunder og kunne varme sig med en præmiesum på 1875,- euro. Klassen var sponsoreret af Dominio de Pingus. Trine Haahr og AB´s Catwalk har netop repræsenteret Danmark ved U-VM på Zangersheide. Den danske succes fortsatte da Sarah Kromann på hesten Quecia Alvarvad Z tog sig af sejren i CSI* Medium Tour. Hun leverede et ridt med en dobbelt nul runde i tiden 25,35 i klassen, der var sponsoreret af Frontier. På de følgende pladser var der dog også tæt pakket med danske ekvipager, så det er blevet til en flot første dag for danskerne. I torsdagen sidste klasse - Medium Tour - blev den danske dominans til dels brudt. Det blev til sejr til hollandske Sjaak Sleiderink på BMC Angel Rose, mens de efterfølgende tre pladser alle var besat af danskere. Søren Nørgaard Pedersen blev 2'er på Tailormade Cavetta, Søren Møller Nielsen og Gazette Ask blev 3'er og Dennis Noes Nielsen tog sig af 4. pladsen med Bibette. I dag fortsætter stævnet i Odense Congres Center for fulde udblæsninger. Dagen i dag byder på mere international springning - i dag med lidt sværere udfordringer. Dagen starter med fire klasser på CSI* og CSI** small- og medium tour niveau. Kl. 18.15 er det så tid for den første kvalifikation til CSI* Big Tour efterfulgt af samme på CSI** niveau. Grand Prix´en løber af stabelen på søndag fra kl. 13.00. Kilde: JBK Horse Shows

Ridehesten har naturligvis fotografer og skribenter i Odense, så følg med i stævnet her på siden, og glæd dig til en stor, fyldetsgørende reportage i novemberudgaven af Magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner