Maja Golles
50.800 gode norske kroner blev det i går til for Andreas Schou, der på Chicago vandt derbyen i Drammen. Også danske Torben Frandsen blev placeret, idet han på It`s Catweazle sprang sig ind på en 8. plads. I 1,30 m Small Tour Walber Equestrian blev bedste dansker med en 4. plads Linnea Ericsson på Claville`s Complete. Pedersen. I lørdagens Small Tour finale var det Jennifer Fogh Pedersen, der klarede sig bedst i den danske trup, idet hun blev nr. 5 på Vos de la. Linnea Ericsson og Claville`s Complete blev placeret som nr. 10. Lørdagens FEI Nations Cup blev vundet af Norge, mens danskerne ledet af Achaz von Buchwaldt fik en flot delt 4. plads med Holland. Det danske hold bestod af Thomas Velin/Godsend du Reverdy, Tina Lund/Zamiro, Charlotte Lund/Cartani og Andreas Schou/Unos Safier, hvor Velin leverede 2 nulrunder. Lørdag leverede Andreas Schou igen flotte placeringer, da han på Diamant de Revel sprang sig ind på en 4. plads i 5-års Youngster-finalen og på en 3. plads i 6-års Youngster-finalen på Lertevang´s Coleir. Sidstnævnte klasses øverste top blev i øvrigt domineret af danske ryttere, idet Mette Henriksen på Correon efterfulgte Andreas og herefter på 5. pladsen Jennifer Fogh Pedersen/Zet Zet. Hvad angår danske højdepunkter i dressuren, så blev Allan Skov på Volstrupgaards Cassiopeia nr. 2 i Intermediaire I med 68,105% og i Intermediaire Freestyle blev ekvipagen nr. 3 med 70,700%. Grand Prix Freestyle havde Lotte Vagner og Tannenhof`s Solero på 2. pladsen.