DV-heste på toppen i Jönköping

06-11-2022 20:02

I Agria Star of Tomorrow-klasserne ved Jönköping Horse Show har DV-heste i dag gjort sig stærkt bemærket i finalerne med flere sejre og topplaceringer

Copyright Ridehesten.com
Laila Wittendorff og Nørremøllehøjs Traiser. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved Jönköping Horse Show har der i weekenden været Agria Star of Tomorrow-klasser for 4-, 5-, 6- og 7-års heste, hvor flere dansk varmblodsheste har deltaget med succes.

I finalen for 4-års deltog danske Laila Wittendorff med Nørremøllehøjs Traiser e. Tuschinski/ Soreldo (opdr. Johannes Veldbæk) og opnåede bl.a. 9 for trav, 8,4 for skridt og 8,5 for samlet indtryk. Det resulterede i en tredjeplads for den danske ekvipage.

Der var dansk sejr i finalen for 5-års, da svenske Lovisa Wessblad med Louise Grønhøjs DV-hoppe Francisca-D e. Franklin/ Blue Hors Romanov (opdr. Jørn Damm) opnåede karakteren 8,9 for både trav og galop.

Copyright Ridehesten.com
Lovisa Wessblad og Francisca-D. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Dagens sluttede med finalen for 6-års heste, og det blev en stor succes for de to deltagende DV-heste, der besatte både første- og andenpladsen. Sejren gik til Maria von Essen og Tjørnelys Torino e. Tailormade Temptation/ Marlon (opdr. Fam. Kaspersen), der også tidligere på året vandt på Falsterbo Horse Show. Dommerne belønnede i dag Torino med 9 for trav og for kapacitet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen gik til avlshingsten Ambjergs Delgadino e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Donkey Boy (opdr. Malene Clausen), der blev redet af svenske Emma Ahlberg. Han fik karakteren 8,5 for både galop og kapacitet. Emma var også til start på den danskavlede men tysk registrerede 4-års hoppe Ice Queen Eden e. Asgard's Ibiza/ De Niro (opdr. Nedergaard Dressage), der er amerikansk ejet. Hoppen blev nr. 7 i finalen med bl.a. 8,8 for skridt.

Den 8-årige DV-vallak Zaigon-Wi e. Blue Hors Zack/ Solos Carex (opdr. Erik Iversen) markerede sig også ved landsstævnet ved at vinde Intermediaire I og Intermediaire I Kür under svenske Isabella Tovek.

Stævnets start- og resultatlister.

 

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner