Nina Marie Villadsen
I går bød på ni springklasser fra LB1* til MB2**, og der var flot og spændende springning hele dagen.
Dagens første klasse, LB1*, blev vundet af Tina Brun Mortensen på Gracia Z med nul fejl i omspringningen i tiden 27,07 sek., mens samme klasse for kat. 1-3 ryttere blev vundet af Signe Bisgaard på Jo'Elle d'Arcy efter en fejlfri omspringning i tiden 25,69 sek.
Også sejren i LB2** gik til Tina Brun Mortensen på Gracia Z, som denne gang kom fejlfrit gennem omspringningen i tiden 25,05 sek. I samme klasse for kat. 1-3 ryttere gik sejren til Nanna Støvring på Carol med nul fejl i omspringningen i tiden 28,18 sek.
Det blev Freja Johansen på Cooper, der snuppede sejren i LA1* efter en fejlfri omspringning i tiden 26,54 sek., og samme klasse for kat. 2-4 ryttere blev vundet af Maja Bjerregård på Egelunds Hermione med nul fejl i tiden 60,39 sek.
Med nul fejl i tiden 55,67 sek. løb Martin Neergaard på Forbell des Aucels med sejren i LA2**, mens sejren i sammen klasse for kat. 2-4 ryttere gik til Caroline K. Larsen på Felicity med nul fejl i tiden 58,93 sek.
Dagens sidste klasse, MB2**, blev vundet af tyske Luisa Försteling på Eric B med nul fejl i tiden 66,08 sek.
Mens tirsdag og onsdag stod i hestenes tegn, så overtager ponyerne begivenhederne fra i dag torsdag og frem til søndag.
Under Warm Up er der knap 900 forskellige heste og ponyer til start, fordelt på 2370 starter og intet mindre end 670 forskellige ryttere, hvoraf 450 er forskellige ponyryttere.
Næste uge forsættes årets Christmas Show med Baltic Cup-finalerne og ugen efter går det løs med det store Christmas Show.
Hele Christmas Show afvikles på Vilhelmsborg syd for Aarhus.
Se flere resultater HER.