Skønne føl til Blue Hors Følchampionat

07-07-2024 11:15
Avl

Følchampionatet på Blue Hors bød på både elegante hoppeføl og hingsteføl med "fyldt med gummi". Vinderne af championatet blev hoppeføllet Harrysmindes Safina og hingsteføllet Enjoy Barolo

Copyright Ridehesten.com
Vinderen af følchampionatet for hingsteføl, Enjoy Barolo. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend blev Blue Hors Dressur- og Følchampionat afviklet, og det fandt sted i vante rammer på Korshøjgaard ved Randbøl. 

Allerede fredag tog championatet sin begyndelse, da de 3- og 4-årige heste var på banen første gang, mens finalen for de unge heste blev afviklet lørdag formiddag. Her blev det til en sejr i både 3-års og 4-års championatet for Tanja Rusovic med hhv. Sandbæks Rio-Monte Vino e. Blue Hors Monte Carlo/ Fürstenball (opdr. Stald Vestervang) og Blue Hors Zoltan e. Blue Hors Zackerey/ Floriscount. 

Senere på dagen var de føllene, der skulle på banen. Også her var et stort udvalg af Blue Hors-hingstene repræsenteret på stamtavlerne, dog hittede særligt Blue Hors Santiano, Blue Hors Bonfilio, Blue Hors St. Schufro og Blue Hors Farrell.

Som dommere for følchampionatet var Bjarne Nielsen og den tyske dommer Jens Meyer atter på banen. 

Vinderen hos hoppeføllene blev Harrysmindes Safina e. Blue Hors St. Schufro/ Zack, som er opdrættet af Stutteri Harrysminde. Safina var trukket Harrysminde Satana, der også har avlet Harrysminde Esto, som vandt Blue Hors unghestechampionat i 2021 og 2022. 

Dommer Bjarne Nielsen beskrev Harrysmindes Safina med ordene:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Et ædelt, typefast dejligt føl, som skridtede særdeles godt. 

Copyright Ridehesten.com
Vinderen af følchampionatet for hoppeføl, Harrysmindes Safina. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På andenpladsen for hoppeføllene blev det blev det IQUE'S EASTER EDITION e. Blue Hors Farrell/ Blue Hors Don Romantic opdrættet af Monique Thuesen, mens tredjepladsen gik til Sandsøgårds Lady in Black e. Blue Hors Monte Carlo/ Sunne Boy opdrættet af Sandra Sørensen.

Vinderen hos hingsteføllene blev Enjoy Barolo e. Blue Hors Baron/ Uno Don Diego, som var opdrættet af Lotte Fønskov og Lars Meldgaard. 

Om Enjoy Barolo udtalte Bjarne Nielsen: 

– Dagens gummibold, det må man virkelig sige. En hest, der virkelig fremtræder med funktionalitet. Det er lige før, man kan se på kroppen, at den er fyldt med gummi. 

Copyright Ridehesten.com
Vinderen for hingsteføl, Enjoy Barolo. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Andenpladsen hos hingsteføllene gik til Ribjergs Santano e. Blue Hors Santiano/ Chopin Dane opdrættet af Anette Ribjerg Pedersen og Claus Nielsen, og placeret som nr. 3 blev Schildens Montgomery e. Blue Hors Monte Carlo/ Londontime opdrættet af Schilden ApS v. Kim Berner. 

Copyright Ridehesten.com
Weekendens dommerteam: Bjarne Nielsen (der bedømte både ungheste og føl), Dennis Fisker (der bedømte unghestene) og den tyske dommer, Jens Meyer (der bedømte både ungheste og føl. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Se alle føllene her. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen