To sejre til Nikolaj Hein Ruus

17-10-2019 14:01

Camilla Tiefensee Schrøder

Den danske landsholdsspringrytter Nikolaj Hein Ruus vandt hele to springklasser og indtog flere topplaceringer i går ved World Cup-stævnet i Del Mar, Californien. Ugens første rankingklasse rides i aften, og her er danskeren til start med to heste

Copyright Ridehesten.com
Nikolaj Hein Ruus og Cadillac sprang for det danske landshold ved EM i Rotterdam i år. De er nu tilbage på det amerikanske kontinent, hvor Nikolaj bor og arbejder til daglig. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

44-årige Nikolaj Hein Ruus fik den bedst tænkelige start på World Cup-stævnet i Del Mar i går, da han vandt både en 145 cm og en 135 cm-klasse.

Tre topplaceringer i 145 cm
145 cm FEI opvarmningsklassen, som var onsdagens højeste ved stævnet, vandt han med en fejlfri runde på den 10-årige hoppe Vahinee Semilly e. Mylord Carthago/Quidam de Revel. Han var næsten et sekund foran nærmeste konkurrent, svenske Mariano Maggi. I samme klasse indtog han også både femte- og syvendepladsen med fejlfri runder på henholdsvis Crusador Z e. Chacco-Blue/Indorado og Cadillac e. Corlensky G/El Bundy.
De tre placerede heste havde han i øvrigt også med på sin tur til Europa i sommers, hvor han bl.a. startede stævner i bl.a. Danmark og Belgien og deltog ved EM i Rotterdam med landsholdet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

To topplaceringer i 135 cm
I 135 cm-klassen indtog Nikolaj Hein Ruus både første- og andenpladsen. Han vandt med en fejlfri runde på den 10-årige vallak Chili Pepper e. Calido I/Graf Top I og kom på andenpladsen med Fachenda, som han også red fejlfrit på.

I aften er den danske rytter til start i CSI3*-W rankingklassen med Cadillac og Crusador Z.

World Cup Del Mar afvikles lørdag aften lokal tid.

Se start- og resultatlisterne

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen