Philip Chr. Ulrich
Nu har jeg efterhånden været med til en del springstævner, og derfor har jeg selvfølgelig gjort mig en række observationer.
Først og fremmest tidspunkterne I begynder stævnerne på. Jesus Christ people! Det er jo ukristeligt tidligt det hele begynder, når man først lige skal hente hesten, gøre den klar, finde hvad der tilsyneladende er dét eneste par hvide ridebukser, som er i orden i en kæmpe bunke af hvide ridebukser, panik-pudse det sidste sadeltøj, rydde bilen op, fordi den ligner en krigszone, som overhovedet ikke er velegnet til at medbringe passagerer, koble traileren på, læsse hesten, som helt tydeligt ikke gider tage til stævne (det kan man vel ikke bebrejde den), og så køre afsted med en hastighed, som får snegle overalt til at kigge på traileren og grine hånligt. For at dette kan nås, så man kan være klar til klassens start kl. 8 betyder jo, at man bør starte et par dage før – også fordi der selvfølgelig først lige skal varmes op først ude på opvarmningsbanen.
Og lad os lige tage fat i den med det samme. Når jeg er afsted til stævne med min søde hustru, så er der en klar regel: Jeg går ikke ud på opvarmningsbanen og hjælper. Jeg vil ikke i ud i det virvar af spændte ryttere, som har samme mængde overskud som præsident Trump overfor amerikanske medier, og deres hjælpere, som har så skarpe rundsave på albuerne, at de meget vel kunne være med til at fælde træer, når de ikke er til stævne. Helt ærligt så synes jeg, det er et dybt ubehageligt sted at være, og det er kun værre i indendørssæsonen. Så hvis du ikke er hestemenneske og har forvildet dig med til stævne, så er mit råd til dig: Bliv væk fra opvarmningsbanen.
Men så kan det være, at du skal finde din bedre halvdel på opvarmningsbanen, fordi du lige har været et andet sted. Her kan du også møde udfordringer.
Jeg kan huske en af de første gange, hvor jeg var med til et stævne og skulle finde Charlotte. Derfor spørger jeg selvfølgelig min svigermor, hvor jeg kan finde hende. Min svigermor var en meget humoristisk dame, som godt kunne lide at være lidt drilsk ind i mellem. ”Hun er ovre på opvarmningsbanen. Hun har en mørk jakke, hvide ridebukser og hestehale.” Som den naive nybegynder jeg var, så gik jeg over mod opvarmningsbanen for at lede efter min kæreste. Erfarne ridefolk vil vide, hvor meningsløst denne vejledning var. I havde jo fandeme alle sammen mørke jakker, hvide ridebukser og ret ens ridehjelme på! Der er blevet mere farverigt på opvarmningsbanerne i de seneste år, men dengang – der var ikke meget farvevariation. Behøver jeg sige, at min svigermor var flad af grin?
Hvis vi lige vender tilbage til tidspunktet for stævner, så blev jeg simpelthen så glad, da Charlotte begyndte at starte lidt større klasser – for de ligger senere på dagen! Men, men, men, jeg havde jo bare lige glemt en ting. Det starter jo forfra, når der skal rides en ny hest op… Bare fordi den ene hest er begyndt at kunne rides i MB, så betyder det jo ikke, at den nyuddannede 4-års også kan ride MB – amatørnisse. Men så er det jo på den igen med at skulle tidligt op. Øv bøv.
Følg med i det daglige på min Facebookside: ”Fra bydreng til bonderøv”
