Signe Wiese
Nå din DV-hoppe skal kåres kan du overordnet set vælge mellem to kåringsformer, nemlig eksteriørkåring og sadelkåring. Ved en eksteriørkåring vurdere dommerne hoppens eksteriør og den gangarter uden rytter. De springbetonede hopper har mulighed for at vise deres talent ved løsspringning. Vælger du at stille din hoppe til sadelkåring bliver den eksteriørvurderet, men derudover bliver den vurderet under rytter - dels under sin egen rytter, og dels under en testrytter. Hoppekåringer afholdes hovedsageligt om sommeren i juni og i august, og derudover arrangeres der nogle få eksteriørkåringer i efteråret. I boksen til højre kan du se datoerne for sommerens kåringer, og på DV's hjemmeside kan du finde meget mere information om hoppekåringer.