Hun har avlet en verdensmester

06-11-2012 11:10

Maja Golles

Den røde hoppe Woodlander Farouche satte folk i ekstase sidste år efter sin optræden og sejr i 5-års klassen under VM for unge dressurheste i Verden. I år deltog hoppen i 6-års klassen. Hoppen vandt igen
Copyright Ridehesten.com
Lynne Crowden har opdrættet Woodlander Farouche.

Bag den succesfulde hoppe Woodlander Farouche står den britiske opdrætter Lynne Crowden, som har avlet en af verdens allerbedste ungheste. – Jeg føler en blanding af stolthed og ydmyghed over at have avlet så speciel en hest. Men det handler også om held, fortæller Lynne Crowden, der snarere mener, at hendes arbejde må vurderes ud fra at have produceret flere lilletursheste end en enkelt verdensmester. - Jeg føler heller ikke, at nogen ”ejer” Farouche; hun er så meget sin egen. Hun var ikke noget specielt tiltalende føl som nyfødt, men da hun var tre måneder, viste hun allerede sit spektakulære udtryk med skulderfrihed og aktion i forbenene samtidig med en naturlig bagbensaktivitet. Da hun var to, var hun allerede en drømmehest, og hun blev Elite Champion i England i ”the Futurity Programme, fortæller Lynne.

Læs mere om superhoppen Woodlander Farouche og avleren bag i Ridehestens novembernummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner