Nu danser Andreas Helgstrand med Fiontini

03-05-2020 17:43

Annika Knudsen Lorentsen

Spanske Severo Jurado Lopez har indtil nu redet den talentfulde hoppe Fiontini, men da han ikke længere arbejder hos Helgstrand Dressage, har Andreas selv overtaget tøjlerne, og det ser ud til, at han nyder at ride på den veluddannede tredobbelte verdensmester

Copyright Ridehesten.com
På billedet ses Severo Jurado Lopez i sadlen på Fiontini (til højre) dengang de vandt UVM for 5 års heste. Samme år blev Andreas nr. to for 5 års på Fiontinis helsøster Fiontina (til venstre). Nu har Andreas overtaget Fiontini, og det bliver spændende at se hvad den nye ekvipage kan opnå. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I både 2015, 2016 og 2017 vandt den nu 10-årige hoppe Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Henrik Hansen) UVM for ungheste med spanske Severo Jurado Lopez, som i en lang årrække har arbejdet hos Andreas Helgstrand ved Helgstrand Dressage i Nordjylland. 

Den anden dag meddelte Helgstrand Dressage at Severo ikke længere skal arbejde på stedet, da han har valgt at starte op selvstændigt. 

Det betyder også, at Andreas Helgstrand har overtaget tøjlerne på blandt andet sølvmedaljehoppen Fiontini, som Severo har uddannet til punkt og prikke, hele vejen til Grand Prix. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andreas ser ud til at nyde arbejdet med hoppen, og har allerede lagt flere videoer på sin Facebook-side. I fredags lagde han en træningsvideo ud hvor han rider hoppen, og her roser han også Severo for arbejdet med Fiontini, hvor han blandt andet skriver:

– Man mangler jo nærmest ord for at beskrive den følelse, som denne hest giver. Severo har gjort et fantastisk job med Fiontini, og det er en sand fornøjelse at ride hende. 

I går lagde han endnu en video ud, og som man kan se kan Andreas ikke lade vær med at kigge i spejlet hvor han kan se hvordan Fiontini med elegance og lethed bevæger sig under ham.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen