Simone Hoppe og Søren Andersen med nyt firma

03-10-2019 07:27

Annika Knudsen Lorentsen

De to dygtige ryttere, dressurrytter Simone Lunding Hoppe og berider Søren Andersen, har et stykke tid drevet hver deres forretning, men da de to danner par, er det naturligt at starte et fælles projekt

Copyright Ridehesten.com
Søren Andersen og Simone Hoppe. Foto: Camilla Brodam
Nyheden fortsætter efter annoncen

S&S Equestrian bliver navnet på det firma, som parret fra det midtjyske, starter op til januar. Her vil Simone Lunding-Hoppe og Søren Andersen tage heste i tilridning og videreuddannelse, samt tilbyde salg af heste, fremvisning til kåringer og undervisning. Da Simone både rider dressur og islænder, og Søren er uddannet berider med kompetencer indenfor både springning og dressur, bliver det en meget alsidig forretning, hvor kunder kan få både deres dressur- og springheste, samt islændere i ridning. 

– Vi vil blande os i toppen uden at gå på kompromis med hestenes trivsel og holdbarhed og det nye sted giver os optimale muligheder for at udleve vores drøm, fortæller Simone Lunding Hoppe til Ridehesten.com og fortsætter:

– Vi er top engagerede og klar til at knokle for at lave et top lækkert sted med tilbud for både dressur- og springheste, og endda også kvalitets islædere.

Simone Lunding-Hoppe har i mange år drevet selvstændig virksomhed med træning af dressurheste. For efterhånden en del år siden var Simone ansat som rytter hos Hasse Hoffmann på Søholt Gods, og også senere har Simone drevet sin egen forretning fra Søholt Gods. Hos Hasse har Simone lært nogle af de vigtige grundsten hun har med sig videre i sin egen forretning. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Simone er dressurrytter på internationalt niveau, ligesom hun også er en dygtig islænderrytter. Foruden sin egen ridning, er Simone også en dygtig underviser, hvor hendes hovedfokus er at give gode budskaber om korrekt grundridning og opbygning af hestene.

Både Søren og Simone har erfaring med at drive forretning med heste, men har indtil nu haft hver deres. 

– Vi glæder os allermest til at kunne hjælpe hinanden i det daglige og opbygge præcis den forretning vi drømmer om. En forretning, hvor der er individuelt tid til den enkelte hest og vi kan passe og uddanne dem, som vi ønsker, slutter Simone. 

Søren Andersen blev uddannet berider tilbage i 2016 og har været ansat som berider hos Silkeborg Rideklub. Siden har han drevet sin egen forretning Mâcon Horses. Søren er som rytter meget alsidig og har mange resultater på landsplan i både dressur og springning på flere forskellige heste. Søren har en stor rutine og giver gerne ud af sin viden ved at undervise i både springning og dressur.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner