Silver Ray slutter i fin form

03-10-2010 20:02

Britt Carlsen

WEG Kentucky | 55 ud af de oprindelige 80 militaryheste er i skrivende stund i fuld gang med den afsluttende disciplin, ridebanespringning. Silver Ray så vældig tilpas ud på springbanen
Copyright Ridehesten.com
Peter Flarup og Silver Ray på vej gennem ridebanespringningen, som afslutter militarykonkurrencerne ved VM. (Foto: Ridehesten)

Peter Flarup var ikke helt tilfreds med sin VM-deltagelse, men alligevel er der flere positive momenter, som han kan tage med sig tilbage til Danmark. Silver Ray sluttede ridebanespringningen med to bagbensfejl, noget han normalt aldrig laver. Så VM har på mange måder været "ikke som det plejer" for Peter og Silver Ray. I dressuren leverede de et fornuftigt resultat, der gav dem en placering midt i feltet, men da terrænbanen både var lang (6,4 km) og særdeles krævende, så var det i høj grad muligt for det danske par at avancere, for netop terrændelen er deres force. Et splitsekunds uopmærksomhed fra Peters side på terrænbanen kostede dyrt, og efter fejlen på forhindring nr. 8 var Peter klar over, at hans håb om en placering i den bedste ende, ikke var en mulighed. - Man skal ikke være væk fra baner af denne sværhedsgrad alt for længe, konstaterede Peter efter afslutningen på VM-deltagelsen. Silver Ray er 16 år, og selvom han kom superfrisk i mål efter terrænspringningen med dagens laveste puls, så er hans dage i military på dette niveau talte. Heldigvis har Peter overtaget Kim Löwes dejlige Call Back på 13 år, som Peter har store forventninger til.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner