Silje Bakken i top ti ved Unghestechampionatet

08-03-2016 10:43

Berider Silje Bakken har i det forgange år kvalificeret tre heste gennem Dansk Varmblods egnethedstest, således at Silje har hele tre heste kvalificeret til Unghestechampionatet 

Copyright Ridehesten.com
Silje Bakken med Bonjour Majlund

De tre unge heste det drejer sig om er Bonjour Majlund e. Bøgegårdens Boney M/De Noir (opdr. Stutteri Majlund v. Annika og Magne Pagård.), Højgaardens Miss Magnifique e. Tailormade Temptation/Bernstein (opdr. Lene Drejer og Brian Jensen) og Taia Majlund e. Sunny Boy/Blue Hors Hertug (opdr. Stutteri Majlund v. Annika og Magne Pagård.). De to Højgaardens Miss Magnifique samt Bonjour Majlund ligger i top 10 her inden startskuddet går i Herning. Hoppen Højgaardens Miss Magnifique er dog blevet solgt her ved årsskiftet og vil derfor blive vist frem af den nye rytter.                                                                                                                      

Foruden at skulle ride Unghestechampionatet i Herning i år, er der også flere heste som Silje Bakken skal fremvise: - I tillæg til de to i unghestechampionatet skal jeg ride de to avlshingste: Bøgegårdens Santiago e. Soliman De Hus/Wesley og Bøgegårdens Alphabeat e. Ampere/Blue Hors Don Schufro i gangartsklasser. Silje Bakken føler sig klar til dette års hingstekåring og udtaler følgende: - Mit mål med hestene er at få dem vist bedst muligt og gøre det bedste ud af situationen. Det er to vidt forskellige heste, så jeg er spændt på, hvordan verdensmesteren vurderer dem. Man kan aldrig gøre dem klare til kulisserne i Herning men for at forberede dem, har de været med ude til andre haller og til stævner samt de skridter i skoven og på marker.

Hestene jeg har med, er nogle jeg nyder at arbejde med hver dag, så jeg glæder mig til at vise dem frem for publikum.

Foruden al ridningen i Herning ser Silje også meget frem til selve arrangementet: - Det jeg glæder mig mest til i år, er at se, hvordan "det nye Herning" bliver. Stemningen og atmosfæren er helt speciel, og man mødes med alle dem, man ikke når at se i løbet af året. Det er altid hyggeligt at komme til Herning. Man ser mange gode heste og får en masse ny inspiration. Jeg håber at kunne få ny inspiration og viden med mig ved clinic’en med Isabell Werth og forhåbentlig nogle af de andre også. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner