Sikrere narkose for heste

23-12-2011 07:18
Veterinære anæstesilæger fra Californien har udviklet en sikrere metode til, hvis hesten skal lægges i narkose
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Normalt bruges propofol alene til at lægge heste i narkose, men de californiske specialister, med ph.d. Robert Brosnan i spidsen, har fundet ud af, at en kombination af propofol og guaifenesin reducerer eventuelle komplikationer. Propofol alene bruges også hos både mennesker og andre dyr, men hos heste kan det give en urolig overgang til narkosen, hvor hesten er urolig og fx bevæger benene en del. Kombinationen med guaifenesin gør overgangen til narkose lettere og den vil også kunne bruges ved aflivning, for også at gøre denne overgang mere glidende. Resultaterne af studiet 'Anesthetic induction with guaifenesin and propofol in adult horses' er offentliggjort i 'American Journal of Veterinary Research'. Kilde: Horsetalk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner