Nina Marie Villadsen
1. Selv hvis din hest aldrig har tabt en sko i alle de år, du har haft den, så kan du stadig være sikker på, at den nok skal tabe en sko den dag, hvor du trækker den ud af stalden, for at tage til stævne.
2. Hvis der noget sted i stalden stikker et sømhoved lidt ud, så kan du være sikker på, at din hest nok skal finde det og rive sine ben op ad det på en måde, der kræver dyrlæge.
3. Hvis du har sat dig for, at I skal starte en væld af stævner den kommende sæson, så kan du være sikker på, at oddsene for, at din hest bliver halt den kommende uge tredobles.
4. Hvis du køber en ”projekt-hest”, som du kan ride og efterfølgende sælge videre, mens din egen hest står skadet, så kan du være sikker på, at den ”projekt-hest” nok skal komme ud for en eller anden sær ulykke, så du nu har to behandlingskrævende heste, der genoptrænes langsomt over sommeren.
5. Og du kan være sikker på, at førnævnte ”projekt-hest” kommer til at koste dig flere penge, end du vil tjene på den, og dertil forelsker du dig sikkert i den og ender med at beholde den.
6. Hvis du ønsker at dele din hesteinteresse med dine børn, så kan du være sikker på, at de ikke udviser den mindste interesse, og du vil stå tilbage med en ubrugelig pony, som du ikke selv kan ride på.
7. Hvis du derimod krydser fingre for, at dine børn ikke skal blive angrebet at hestetitis på samme måde som dig – det har trods alt ruineret dig – så vil de have væggene på deres værelser tapetseret med plakater med heste, og du vil kunne høre dem sige ”Pleeeeaaaassseee giv mig en pony”, selv når du sover.
8. Du kan være helt sikker på, at din hest vil rulle sig i den største mudderpøl den dag, hvor du har vasket den og lukket den på fold uden dækken.
9. Oddsene for ovenstående fordobles, hvis der er tale om en hvid eller skimlet hest.
10. Hvis du investerer i en specialsyet og særligt tilpasset luksussadel, der sprænger dit budget komplet, så kan du være helt sikker på, at din hest ændrer form inden for en måned.
11. Dagen efter du har klippet din hest, kan du være sikker på, at temperaturen falder drastisk og det begynder at sne.
Kilde: Horse and Hound