Den gode ridning skal komme først

10-07-2025 06:47

Trine Askjær-Jørgensen

I sensommeren 2025 træder nye ændringer til dressurbedømmelser i kraft med øget fokus på hestevelfærd samt rytterens indvirkning og evner. Formålet er at sikre, at god ridning, korrekt uddannelse og harmonisk samarbejde mellem hest og rytter kommer først

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde i april fortalte formand Kimi Gerd Nielsen, at man i dressurudvalget under forbundet arbejdede på højtryk for at lave ændringer til dressurbedømmelser, som skal bidrage til at forbedre hestevelfærd i en tid, hvor der er stort fokus på dette. Den måde, hvorpå dressurbedømmelserne er stykket sammen, og hvordan dommerne dømmer, er i høj grad med til at forme dressuren. Det, dommerne honorerer i bedømmelserne, træner rytterne efter og prøver at opnå.

– Vores intention med ændringerne er at sætte mere fokus på god hestevelfærd i bedømmelserne og på rytterens evne til at læse sin hest og til at fremvise den på en måde, hvor hesten går korrekt i forhold til vores fordringer, forklarer Kimi Nielsen.

Der er ikke ændret på fordringerne, hvilket vil sige, at hesten skal gå på samme måde som hele tiden beskrevet, men med disse ændringer bliver der sat mere fokus på de punkter, man gerne vil fremme, og det bliver lettere for dommerne at skille tingene ad, fordi karaktererne er mere specifikke.

– Det vil betyde, at de bedst placerede er dem, der kan fremvise heste, som går i et godt samarbejde med deres ryttere og for fine hjælpere, siger Kimi og tilføjer: – Vi håber, det også vil have en opdragende effekt, så rytterne lægger mere fokus på disse ting i deres træning og er mere opmærksomme på, om deres heste rent faktisk er med på legen, trygge og afspændte, fordi man ved, at man bliver belønnet for det, når man kommer i byen.

Med en rytterkarakter med koefficient 5 bliver der sat meget mere fokus på rytterens evne til at håndtere sin hest og situationen på så positiv en måde som muligt.

– Der kommer større fokus på rytterens evner, hvor det måske tidligere er kommet til at handle mere om, hvilken hest der var mest talentfuld. Det hænger også sammen med, hvordan hestene har udviklet sig gennem avlen, men nu kommer det til at handle mere om, hvilken rytter der er dygtigst til at klæde sin hest på til opgaven og vejlede den, uddyber Kimi.

Essensen af fordringerne skal i højsædet
Dressurudvalget har arbejdet hurtigt og effektivt med at udvikle og afprøve disse ændringer, som træder i kraft i sensommeren 2025. 4-stjernet international dressurdommer og overdommer i Dansk Ride Forbunds regi, Christine Winther Prip, er primusmotor på ændringerne og har i juni sammen med dressurudvalget introduceret dommerstaben til dem.

– Folk har taget virkelig godt imod de ændringer, vi har lavet, og det er dejligt, at der er bred opbakning, indleder hun og fortsætter: – Selvom ændringerne kommer, fordi der er meget fokus på hestevelfærd, så er det også nogle tanker, vi er mange, der i forvejen har gjort os. De etiske retningslinjer og fordringer, vi allerede har, er rigtig gode, men det er vigtigt at skabe et format, der vægter de grundlæggende, essentielle dele af fordringerne og træningsskalaen på en sådan måde, at vi ikke kan undgå, at bedømmelserne kommer til at følge fordringernes grundessens...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten juli 2025 s. 18-24. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen